I Khmerernes rige

I Khmerernes rige

Rejsebrev fra Cambodja.

Angkor, hovedstaden i det gamle Khmer-imperium, er hovedårsagen til at globetrottere har peget kompasnålen mod Cambodja siden starten af ​​det 20. århundrede.

I løbet af seks århundreder byggede kongerigets herskere nogle af verdens mest spektakulære templer. Angkor Wat er den største og mest berømte af dem, men der er utallige templer i junglen og blandt rismarkerne, på et område, der kun strækker sig omkring tusind kvadratkilometer.

På byens højeste boede der næsten en million mennesker i Angkor, og det på et tidspunkt, hvor Londons befolkning talte knap 50.000, men i det 16. århundrede blev tempelbyen pludselig forladt efter en lang tørke efterfulgt af altødelæggende monsunregn. Langsomt men sikkert tog junglen over. Khmerne flyttede til Phnom Penh og byggede en ny by, nutidens hovedstad.

I ensom majestæt

Angkor kom i 1992 på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Tusindvis af frivillige fra hele verden havde arbejdet i årtier for at restaurere de unikke bygninger.

I vores tid kommer der dobbelt så mange turister årligt, som der var indbyggere under Khmer-imperiets højdepunkt, men det er stadig muligt at opleve de guddommelige omgivelser i næsten ensom majestæt, det kræver bare lidt planlægning. Med vækkeuret sat til 04.45, og forudbestilt adgang via en bagvej, havde mit følge det mægtige Angkor Wat næsten for os selv før solopgang. Et godt tip kan også være at vælge den modsatte vej end de mere forudsigelige turistgrupper. Så kan du opleve at gå alene rundt i verdens smukkeste ruin, To Phrom-templet, kendt fra Tomb Raider-filmen med Cambodja-ambassadøren Angelina Jolie.

Stærke møder

Et andet tip er at se Jolies Golden Globe-nominerede spillefilm First They Killed My Father (2017), om en ung piges brutale møde med Khmer Rouge-regimet, som under ledelse af Pol Pot regerede Cambodia fra 1975-1979. En anden filmklassiker, der er værd at se for at lære landets historie bedre at kende, er The Killing Fields fra 1984.

De hjerteskærende møder med overlevende fra det kommunistiske regime blev mine stærkeste oplevelser på turen. Tallene varierer, men det anslås, at mellem 1,5 og 3,3 millioner ud af en befolkning på otte millioner blev dræbt. Det var nok bare at gå med briller eller eje en bog for at blive betragtet som en intellektuel og dermed en fjende af den kommunistiske stat. Killing Fields Museum og fængslet S21 i Phnom Penh gjorde også indtryk. Et øjenvidne fortalte historien om, hvordan han havde overlevet, udelukkende fordi han var den eneste tilbage, der kunne reparere den kommunistiske elites skrivemaskiner.

Oasen Phum Baitang

Selvom historiens rædsler ligger lige under overfladen i Cambodja, er landet fyldt med venlige mennesker og storslået natur, og her finder du også nogle af Asiens smukkeste hoteller og resorts. Som Phum Baitang Zannier, en oase uden for den charmerende by Siem Reap i Angkor.

Her får du din egen cykel og pedaler på to hjul langs de grønne rismarker og duftende enge med citrongræs og spiser bolsje-pink lotusblomster til morgenmad i en af ​​resortets restauranter. Hvis du da ikke foretrækker at tage den første af dagens velsmagende måltider i din egen smukt indrettede pool villa. Cyklen kan også være god at ty til efter et besøg i Phum Baitangs Cigar & Cocktail Lounge. Baren ligger i et hundrede år gammelt hus i kolonistil, moderne indrettet med rattanstole og orientalske tæpper.

Og uanset hvad du gør, så forlad ikke denne oase uden at blive ordentligt forkælet i deres smukke spa.

Kolonitid på Raffles

Dagene i Angkor byder som nævnt på det ene smukke tempel efter det andet. Så meget, at udtrykket “temple fatigue” – tempeltræthed ofte bruges. Det er dog for det meste kun blandt de kinesiske turister, da de valfarter til hvert eneste tempel og ruin i miles omkreds. Min anbefaling er at investere i en kyndig guide og et par velvalgte templer. Og selvfølgelig et mindeværdigt sted at trække sig tilbage mellem besøgene i templerne.

Raffles er et navn, mange genkender, og Raffles Grand Hotel D’Angkor er lige så stilfuldt og smukt, som man kan forvente af et fornemt hus med et historisk sus fra kolonitiden. Michelle og Barack Obama hyggede sig med deres døtre i en 2-værelses villa her for lidt tid siden. Jeg nød selv min afmålte kolonitid i en Cabana Suite med terrasse ud mod den indbydende swimmingpool.

Også i Phnom Penh bød dørmænd i smukke, traditionelle uniformer på et Raffles-hotel velkommen. Raffles Hotel Le Royal er et vartegn, der er en hybrid af art deco og fransk kolonistil. Som på søsterhotellet i Siem Reap var morgenmaden overdådig både når det kom til mad og drikke. Dagen fik hurtigt en kickstart med et glas champagne eller en frisklavet Bloody Mary. Og da hotellets The Elephant Bar er en institution blandt velplejede rejsende, blev aftenen ofte afsluttet med et glas ædle dråber.

Jeg tilbragte også et par dage på Rosewood Phnom Penh, et nyt, ultramoderne hotel med lækre værelser, en restaurant i izakaya-stil med japansk robata-yaki – en grilloplevelse par excellence, og en tagterrasse, der virkelig imponerede.

Privat øliv

En rejse til Cambodja er ikke komplet uden et par dage, hvor trænere, templer og storbyer er erstattet af Havaianas, solsenge og faktor 30.

Song Saa Private Island har allerede været en favorit i et par år. De 24 private poolvillaer ligger smukt i Koh Rong-øgruppen uden for Sihanoukville på Cambodjas vestkyst. På denne cambodjanske riviera, som den kaldes, finder du også øen Koh Russey med resortet Alila Villas, og i februar 2019 åbnede Six Senses Krabey Island, komplet med 40 selvstændige poolvillaer, isbar, udendørs biograf under stjerner og selvfølgelig deres signatur spa.

Alle tre har disse fokus på naturmaterialer, lokal arbejdskraft og bæredygtighed, men Six Senses tager det som altid lidt længere og fokuserer både på at være mere eller mindre selvforsynende gennem økologisk landbrug og egen produktion af genbrugt drikkevand. Naturligvis aftappet i genanvendelige glasflasker.

Nutidens globetrottere er i stigende grad optaget af at tage ansvar for de steder, de besøger.

Take only pictures, leave only footprints, som det hedder.