Hvorfor rejse til Kenya?

En rejse til Kenya er for mange selve definitionen på den klassiske safaridrøm. Her får du mulighed for at kombinere spektakulære dyreoplevelser med indkvartering af høj klasse, ofte midt ude i naturen.
Kenya er perfekt for dig, der ønsker eventyr og eksotiske oplevelser, men samtidig sætter pris på ro, diskret luksus og en høj standard på både service og overnatning. Med imponerende nationalparker, et rigt dyreliv og smukke strande langs kysten er dette en komplet rejsedestination for dig, der ønsker en varieret ferie.
Oplevelser du ikke bør gå glip af
Kenya byder på nogle af verdens mest ikoniske safariområder, men også kulturelle møder og smukke naturoplevelser. Her er nogle højdepunkter:
- Safari i Masai Mara: et af Afrikas mest kendte reservater med store flokke af løver, elefanter og gnuer.
- Ballonsafari ved solopgang: svæv stille over savannen og nyd udsigten med champagnemorgenmad bagefter.
- Besøg i Amboseli Nationalpark: kendt for sine elefanter og den majestætiske udsigt til Kilimanjaro.
- Giraffe Centre og Karen Blixen Museum i Nairobi: en hyggelig start eller afslutning på rejsen.
- Afslapning ved kysten: kombinér safari med badeferie i Diani Beach eller Watamu.
- Møde med masaikulturen: få indblik i lokal historie og levevis.

Foto: Elewana Lewa Safari Camp
En helt særlig oplevelse: Safari til fods med privat guide
For dig, der ønsker en mere aktiv oplevelse, kan vi varmt anbefale safari til fods i et privat reservat som Laikipia eller Lewa. Her bor du på eksklusive lodges og ledsages af erfarne guider, som giver dig en dybere forståelse af naturen, dyrene og det lokale økosystem. Det bedste af det hele? Du kan opleve dyrene og naturen i stilhed.
Hvornår er det bedst at rejse til Kenya?
Kenya er en helårsdestination, men den bedste tid til safari er i de tørre perioder fra januar til marts og fra juli til oktober. Vil du opleve den spektakulære migration i Masai Mara, er august og september de mest ideelle måneder.
Kysten er dejligt varm hele året med lidt regn fra december til marts. Regntiden i april og maj byder på frodige landskaber og færre turister, mens enkelte lodges holder lukket.

Foto: Elewana Tortilis Camp Amboseli
Lad os skræddersy din rejse til Kenya
Vi hjælper dig gerne med at planlægge en rejse til Kenya, tilpasset dine ønsker. Uanset om du drømmer om privat safari med chauffør og guide, en luksuslodge i bushen eller en kombination med badeferie ved kysten, sørger vi for et personligt og gennemtænkt forslag, helt uforpligtende. Kontakt os for en hyggelig snak allerede i dag.
Rejseforslag til Kenya
Nedenfor finder du et udvalg af vores rejser til Kenya.

SkySafari East Africa
Kenya, Tanzania
På denne rigt varierede safarirejse til Kenya og Tanzania kommer i til at se fem forskellige sider af den afrikanske savanne og det fascinerende dyreliv.
15 dage
Fra kr. 136.500

Safari i Kenya med Elewana Collection
Kenya
På denne safarirejse til Kenya vil i opleve det varierede afrikanske dyreliv på savannen i tre forskellige naturområder med Elewana Collection.
10 dage
Fra kr. 67.500
Havde du en anden rejse i tankerne?
Dette er kun et lille udvalg af det vi tilbyder. Ring eller send os en mail, og fortæl os hvad du ønsker.








