Hvorfor rejse til Vietnam?

På en rejse til Vietnam oplever du et land med en rig historie, fascinerende natur og en spændende madkultur. Vietnam passer særligt godt til dig, der ønsker en indholdsrig ferie, uanset om du vil bo på elegante strandresorts, udforske pulserende storbyer eller få unikke naturoplevelser.
Med et behageligt prisniveau sammenlignet med de fleste andre rejsemål får du desuden meget for pengene, når du rejser til Vietnam.
Højdepunkter i Vietnam
Vietnam byder på en imponerende mangfoldighed af oplevelser, fra ikoniske landskaber til kulturelle skatte. Her er nogle af højdepunkterne, du ikke bør gå glip af:
- Halong Bay: skærgård med spektakulære kalkstensformationer og idylliske små øer.
- Hoi An: en charmerende by med markeder, museer og gode restauranter.
- Ho Chi Minh City: moderne storbyliv kombineret med historie og spændende gastronomi.
- Mekongdeltaet: autentiske landsbyer, flydende markeder og smuk natur.
- Phu Quoc: en idyllisk ø med kridhvide strande og eksklusive resorts.

Foto: Kien – stock.adobe.com
Oplev Hoi An: Vietnams mest charmerende by
Hoi An er en af de mest populære destinationer i Vietnam, og det er der god grund til. Den gamle handelsby er kendt for sine velbevarede bygninger, hyggelige gader og en atmosfære, der indbyder til at sætte tempoet ned. Om aftenen forvandles byen til et eventyr, når farverige lanterner lyser op langs floden. Her kan du bo på boutiquehoteller af høj standard, nyde førsteklasses mad og gå på shopping.
En unik oplevelse: Luksuscruise i Halong Bay
For en virkelig mindeværdig oplevelse bør du unde dig et dagscruise i Halong Bay. Dette UNESCO-beskyttede område er kendt for sine dramatiske kalkstensformationer, der rejser sig fra det smaragdgrønne hav. Ombord kan du nyde førsteklasses service, gourmetmåltider og muligheden for at udforske skjulte laguner og grotter. Det er en skøn måde at opleve noget af det smukkeste, Vietnam har at byde på.

Foto: huythoai – stock.adobe.com
Hvornår er det bedst at rejse til Vietnam?
Det bedste tidspunkt at rejse til Vietnam afhænger lidt af, hvor i landet du skal hen, men generelt regnes perioden fra november til april for ideel. Her er klimaet mere stabilt med mindre regn og behagelige temperaturer i store dele af landet.
Vi skræddersyr din rejse til Vietnam
Ønsker du at rejse til Vietnam med et program, der er tilpasset dine ønsker og behov, hjælper vi dig gerne. Vi sammensætter skræddersyede rejseforslag med fokus på kvalitet, komfort og unikke oplevelser, så du får en ferie, der virkelig skiller sig ud. Kontakt os for en uforpligtende snak, så sammensætter vi en rejse til Vietnam, der passer perfekt til dig.
Hoteller i Vietnam
Nedenfor finder du nogle af vores favorithoteller i Vietnam.

Six Senses Ninh Van Bay
Vietnam
Six Senses Ninh Van Bay ligger i en idyllisk bugt lige uden for feriebyen Nha Trang i Vietnam.
Havde du en anden rejse i tankerne?
Dette er kun et lille udvalg af det vi tilbyder. Ring eller send os en mail, og fortæl os hvad du ønsker.







