Rejser til New Zealand

Foto: Blue Planet Studio - stock.adobe.com

Hvorfor rejse til New Zealand?

New Zealand

En rejse til New Zealand føles som at opleve flere verdener på én ferie. Her finder du dramatiske bjerglandskaber, turkisblå søer, smukke kyststrækninger og natur, der stadig er uberørt. Landet er kendt for sin gæstfrihed, gode infrastruktur og et bredt udvalg af unikke oplevelser. Et oplagt rejsemål for dig, der ønsker en komfortabel og oplevelsesrig ferie.

New Zealand passer både til dig, der søger eventyr, og til dig, der ønsker at opleve storslået natur i et roligere tempo. Her kan du kombinere naturoplevelser med god mad, vingårde i verdensklasse og særlige overnatningssteder.

Højdepunkter i New Zealand

Når du rejser til New Zealand, er der et imponerende udvalg af oplevelser fordelt på både Nordøen og Sydøen. Landet er relativt kompakt, hvilket gør det muligt at opleve meget på én rejse.

Disse steder giver en god introduktion til landets store variation i natur og oplevelser:

  • Fiordland National Park: Nogle af verdens smukkeste fjorde omgivet af stejle fjelde og vandfald. Fjordene er hjem for et rigt dyreliv både over og under vandet.
  • Rotorua: Geotermiske landskaber, varme kilder og levende maorikultur.
  • Queenstown: Den naturskønne hovedstad for outdoor-oplevelser med alt fra vinsmagning og golf til vandreture og rideture i bjergene.
  • Bay of Islands: En smuk øgruppe på Nordøen, ideel til sejlads, kajak og delfinsafari.
  • Aoraki / Mount Cook: New Zealands højeste bjerg, der rejser sig over 3.700 meter, omgivet af en nationalpark med fantastiske muligheder for vandring.
  • Abel Tasman National Park: Gyldne sandstrande og kyststier, perfekte til vandreture og kajaksejlads.

Queenstown: Spektakulær natur og eksklusive oplevelser

Queenstown ligger smukt ved Lake Wakatipu, omgivet af dramatiske bjerglandskaber. Byen er kendt som centrum for udendørsaktiviteter, men byder også på gode restauranter, boutiquehoteller og prisbelønnede vingårde.

Queenstown.
Queenstown ligger smukt ved Lake Wakatipu.
Foto: Destination Queenstown

Området omkring Queenstown er ideelt til naturoplevelser året rundt. Om vinteren er der gode muligheder for skiløb, mens du resten af året kan opleve naturen til fods eller på cykel. Søen og de omkringliggende floder indbyder til bådture, kajak og rafting, så dagene nemt kan fyldes med både aktivitet og afslapning.

En helt særlig oplevelse: Cruise i Milford Sound

Et af de mest mindeværdige højdepunkter på en rejse til New Zealand er et cruise gennem Milford Sound. Fjorden ligger i Fiordland National Park og regnes som en af verdens smukkeste naturattraktioner.

Her sejler du stille mellem stejle fjeldsider, mens vandfald styrter flere hundrede meter ned i fjorden. På klare dage kan du se sneklædte bjergtoppe spejle sig i vandet, og undervejs er der gode chancer for at spotte delfiner, sæler og pingviner.

For en ekstra særlig oplevelse kan du ankomme til fjorden med småfly eller helikopter fra Queenstown, hvilket giver en imponerende udsigt over bjerge, søer og gletsjere.

Hvornår er det bedst at rejse til New Zealand?

Den bedste periode at rejse til New Zealand er typisk fra november til april, som er landets sommer og højsæson. Her er vejret mildt og stabilt, og forholdene er gode for naturoplevelser og aktiviteter udendørs. Samtidig er der regionale forskelle afhængigt af, om du befinder dig på vest- eller østkysten samt på Nordøen eller Sydøen.

December til februar er de varmeste måneder, men også den travleste periode. Marts og april er ofte særligt gode måneder at besøge landet. Her er temperaturerne stadig behagelige, der er færre besøgende, og mange steder oplever du flotte efterårsfarver.

Gejser i Rotorua.
Geyser i Rotorua.
Foto: Dmitry Pichugin – stock.adobe.com

Vi skræddersyr din rejse til New Zealand

Drømmer du om en rejse til New Zealand, hjælper vi dig gerne med at sammensætte et program, der passer til dine ønsker. Vores rejsespecialister har stor erfaring med destinationen og kan anbefale ruter, oplevelser og overnatningssteder, der matcher dine præferencer.

Kontakt os for et uforpligtende og skræddersyet rejseforslag, så hjælper vi dig med at planlægge en rejse til New Zealand, du vil huske længe.

Vi kender New Zealand

Tal med vores rejsedesignere.

Line
Line

Tel. 89 80 68 60

E-mail

Cecilie
Cecilie

Tel. 89 80 68 60

E-mail

Dorte
Dorte

Tel. 89 80 68 60

E-mail

Rejseforslag til New Zealand

Nedenfor finder du et udvalg af vores rejser til New Zealand.

New Zealand in style

New Zealand in style

New Zealand

Dette er rejsen for dig, som ønsker det allerbedste, både når det kommer til oplevelser og overnatningssteder.

17 dage

Fra kr. 127.900

Jorden rundt på 27 dage

Jorden rundt på 27 dage

Jorden rundt

På denne rejse jorden rundt får du en god blanding af livlige storbyer, unik natur og idylliske sydhavsøer.

27 dage

Fra kr. 57.900

Jorden rundt på 25 dage

Jorden rundt på 25 dage

Jorden rundt

Rejs jorden rundt og oplev fascinerende Bangkok, Auckland, den smukke storby Sydney, stillehavsparadiset Fransk Polynesien og Los Angeles.

25 dage

Fra kr. 57.500

Expedition to New Zealand’s Subantarctic Islands med Ponant

Expedition to New Zealand’s Subantarctic Islands med Ponant

New Zealand

Udforsk Fiordland, The Snares, Macquarie og Campbell Island på et unikt ekspeditionskrydstogt til New Zealands subantarktiske øer.

15 dage

Kontakt os for pris.

Havde du en anden rejse i tankerne?

Dette er kun et lille udvalg af det vi tilbyder. Ring eller send os en mail, og fortæl os hvad du ønsker.

Kontakt os

Man-fre 09.00 - 16.00

Rejser

Destinationer

Besøg også

Private Travel Lab er et brand under Australienrejser Aps, som er ansvarlig arrangør. Australienrejser er IATA-agent og medlem af Rejsegarantifonden.

rejsegarantifonden IATA logo 3rd Grand Serandipians Designer, 2025
Serandipians logo
Private Travel Lab logo
Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-informationen gemmes i din browser og har funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.