Rejser til Norden

Foto: iStock

Hjem > Destinationer > Norden

Norden

Vikinger i Vesterled tog både til Grønland og kontinentet, som i dag kaldes Amerika, hundredvis af år før spanske og italienske søfarere fik æren for at have opdaget landområdet.

Nordboernes skibsbyggerkunst førte dem ud på handelsrejser og plyndringstogter i øst og vest. Vi er fortsat et rejsende folk. Oplev arktiske bølger skylle ind over blæksorte strande i Reynisfjara på Island, før vinterblege kroppe sænkes ned i varme kilder, mens nordlyset danser over himlen.

Nyd turen, når helikopteren flyver lavt over hvilende vulkankratere og isfjelde, som har revet sig løs fra Breiðamerkurjökullen og er på vej mod havet.

Suite på Ett Hem i Stockholm.
Suite på Ett Hem i Stockholm.
Foto: Ett Hem

Oplev Strindberg eller Norén på Dramaten i Stockholm, hvor hotellet Ett Hem bliver til dit hjem for en dag eller tre. Tag plads omkring et af de fem borde hos Michelin-kokken Daniel Berlin i Skåne, eller oplev naturens kredsløb og tørrede, saltede, syltede, saftede og fermenterede råvarer i Fäviken.

Smag dig igennem kokkenes hemmelige favoritsteder i København, og und dig selv en cykeltur på den glemte perle Årø. Besøg badehotellerne på Nordsjælland, og opdag på Fyn restauranter, der giver Noma og Geranium kamp til stregen.

Prisbelønnet mad fra havet på KOKS på Færøerne.
Prisbelønnet mad fra havet på KOKS på Færøerne.
Foto: KOKS

Lad øjet hvile på omdiskuteret kunst på Kiasma i Helsinki. Måske frister et yogakursus i skærgården, på et luksusresort, hvor kun kvinder må gå i land?

Se fuglelivet ved Mykines på Færøerne og rid ind i midnatssolen i den særegne natur, før du lader dig forføre af de unge avantgarde-kokke på KOKS, tidligere kåret til Nordens bedste restaurant.

I Norge venter fantastisk skiløb og stilfulde hytter i Lyngen og Lofoten, jagtture i ødemarken og svimlende topture, ishoteller og kajakpadling i en natur, som får de store superlativer frem. Sæt sejl mod Myken og verdens eneste whiskydestilleri, der producerer de ædle dråber af afsaltet, arktisk havvand. Spil golf under midnatssolen på Gimsø, eller fang helleflyndere med polarfarer Børge Ousland på kridhvide sandbanker ved Manshausen.

Havde du en anden rejse i tankerne?

Dette er kun et lille udvalg af det vi tilbyder. Ring eller send os en mail, og fortæl os hvad du ønsker.

Kontakt os

Man-fre 09.00 - 16.00

Rejser

Destinationer

Besøg også

Private Travel Lab er et brand under Australienrejser Aps, som er ansvarlig arrangør. Australienrejser er IATA-agent og medlem af Rejsegarantifonden.

rejsegarantifonden IATA logo 3rd Grand Serandipians Designer, 2025
Serandipians logo
Private Travel Lab logo
Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-informationen gemmes i din browser og har funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.