Singita Kwitonda Lodge

Hjem > Hotel > Afrika > Singita Kwitonda Lodge

Hotel

Singita Kwitonda Lodge

Volcanoes National Park

Singita Kwitonda Lodge ligger i hjertet af bjerggorillaernes rige i Rwanda, omgivet af grønne sletter, frodig regnskov og et majestætisk bjerglandskab. Beliggenheden gør lodgen til et perfekt udgangspunkt for en af Afrikas allerstørste naturoplevelser: at møde de sjældne bjerggorillaer i deres naturlige levested.

Oplevelsen

Singita Kwitonda Lodge ligger i hjertet af bjerggorillaernes rige i Rwanda, omgivet af grønne sletter, frodig regnskov og et majestætisk bjerglandskab. Beliggenheden gør lodgen til et perfekt udgangspunkt for en af Afrikas allerstørste naturoplevelser: at møde de sjældne bjerggorillaer i deres naturlige levested.

Det engelske låneord gorillatrekking og det danske begreb gorillavandring bruges ofte i flæng, men begge refererer til vandreture i skoven, hvor man kommer tæt på gorillaerne i deres naturlige habitat. Turene er nøje reguleret med henblik på at sikre både sikkerhed og dyrevelfærd. Mødet med de fascinerende primater er en intens oplevelse og et minde for livet. Denne form for turisme er desuden med til at sikre bjerggorillaernes overlevelse ved at bevare deres levesteder og beskytte dyrene mod ulovlig jagt.

Efter en sikkerhedsgennemgang aftenen før begynder en dag med gorillatrekking tidligt om morgenen med en kort køretur fra lodgen. Derefter fortsætter man til fods længere ind i skoven i små grupper på op til otte gæster ledsaget af lokale guider. Vandreturen kan variere fra under en time til to-tre timer. På forhånd har arrangørerne lokaliseret de forskellige gorillaflokke, der holder til i regionen. Selvom der ikke gives nogen garanti for at møde gorillaerne, er chancen derfor meget stor. Når man er nået frem til flokken, tilbringer gruppen cirka en time på stedet. Her får man mulighed for at se gorillaerne spise, lege og pleje hinanden. Dyrene har vænnet sig til besøgende og reagerer ikke nævneværdigt på menneskers tilstedeværelse. Nysgerrigheden går stort set kun den ene vej. Afstanden vil normalt være nogle få snese meter.

Tilbage på lodgen venter en hjemlig atmosfære med ild i pejsen, jacuzzi og middag. Ligesom Singitas øvrige lodges i Afrika er Kwitonda kendt for femstjernet komfort, gourmetmåltider og en imponerende vinkælder. Lodgen er bygget af naturmaterialer, så den falder naturligt ind i omgivelserne, og indenfor sørger store vinduespartier for udsigt over det unikke landskab.

Og selvom mødet med bjerggorillaerne er det store trækplaster, byder opholdet på en række andre signaturoplevelser. De smukke naturområder omkring lodgen kan udforskes til fods eller på cykel. Det rige dyreliv omfatter blandt andet bøfler, elefanter og guldmarekatter (en relativt lille abe). Vil du lære mere om bjerggorillaerne, ligger Ellen DeGeneres Campus en kort køretur derfra. Projektet viderefører den amerikanske zoolog Dian Fosseys engagement fra 1960’erne og 1970’erne, som efter manges mening reddede bjerggorillaen fra udryddelse.

Vil du vide mere?

Fortæl os, hvad du ønsker, så vi kan komme med et rejsetilbud, der passer til netop dig.

Line Cecilie Dorte

Flere hoteller

Singita Ebony Lodge

Singita Ebony Lodge

Sydafrika

På Singita Ebony Lodge får du en perfekt kombination af safari, 5-stjernet komfort og en autentisk vildmarksoplevelse.

Singita Sasakwa Lodge

Singita Sasakwa Lodge

Tanzania

I det nordlige Tanzania, i et privat reservat, ligger Singita Sasakwa Lodge, som regnes for at være en af Afrikas mest eksklusive safarilodges.

Kontakt os

Man-fre 09.00 - 16.00

Rejser

Destinationer

Besøg også

Private Travel Lab er et brand under Australienrejser Aps, som er ansvarlig arrangør. Australienrejser er IATA-agent og medlem af Rejsegarantifonden.

rejsegarantifonden IATA logo 3rd Grand Serandipians Designer, 2025
Serandipians logo
Private Travel Lab logo
Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-informationen gemmes i din browser og har funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.