Fra templer til Shinkansen: Uforglemmelige oplevelser i Japan

Japan har fascineret rejsende i generationer, men det er først, når man oplever landet selv, at man virkelig forstår hvorfor. På en rejse gennem Tokyo, Koyasan, Asuka og Nara fik jeg oplevet alt fra ældgamle traditioner og buddhistiske templer til højteknologiske tog og en gæstfrihed, som gjorde et varigt indtryk.

Da jeg flyttede til Sverige for 17 år siden, blev jeg altid imponeret over, hvor samvittighedsfulde svenskerne var. Jeg husker især en episode på en togstation, hvor billetspærren var ude af drift, så man kunne passere uden at betale. Min første tanke var naturligvis: »Herligt, gratis togtur!« Men mens jeg overvejede at gå igennem, lagde jeg mærke til, at de fleste andre passagerer gik hen til en fungerende billetspærre og betalte som normalt. Det gjorde indtryk på mig og fortalte meget om den svenske mentalitet.

Den samme følelse fik jeg, da jeg ankom til Japan.

På en kølig februarmorgen observerede jeg jordpersonalet, som tog imod vores fly. De udførte deres arbejde med en imponerende kombination af præcision, stolthed og glæde. Da flyet var parkeret, tog de alle tre skridt tilbage, stillede sig på række og bukkede mod flyet. Det var et lille øjeblik, som sagde meget om det samfund, jeg netop var ankommet til.

Man forventer ofte god service og respekt på eksklusive hoteller, men i Japan oplevede jeg, at dette prægede hele samfundet. Selv lastbilchauffører udviste stor stolthed over deres arbejde. Jeg har aldrig set så rene lastbiler noget sted i verden.

Tokyo og livet uden for centrum

Rejsen begyndte i Tokyo, som den gør for de fleste besøgende. Jeg boede på Hotel Metropolitan Ikebukuro, et meget velholdt firestjernet hotel. Jeg valgte det dels fordi det var prisvenligt, men først og fremmest fordi det lå lidt uden for centrum. Jeg ønskede at opleve hverdagslivet i bydelene uden for turistområderne og samtidig tvinge mig selv til at bruge offentlig transport, hvilket jeg mener er en obligatorisk oplevelse i Tokyo.

Både hotellet og området omkring var hyggeligt og overraskende roligt. Jeg følte mig aldrig overvældet af storbyen. I gaderne fandt jeg små, spændende restauranter og en whiskybar gemt i en sidegade, tre etager oppe i en anonym bygning. Baren havde kun otte siddepladser, men mere end 350 forskellige whiskyer.

Koyasan og mødet med Japans åndelige arv

Efter Tokyo gik turen videre til Nara og Wakayama-regionen. Første stop var Koyasan oppe i bjergene, hvor jeg fik en introduktion til både buddhisme og shintoisme. Jeg blev fascineret af, hvordan disse to religioner har eksisteret side om side i mere end tusind år.

Vi vandrede gennem den smukke bjerglandsby omgivet af ældgamle skove og templer, hvor munke sang deres bønner. Vi spiste traditionel tempelmad og hørte historierne om Kūkai, en af Japans mest elskede buddhistiske helgener. Han grundlagde sin buddhistiske skole her efter at have bragt esoterisk buddhisme fra Kina til Japan i slutningen af 700-tallet. Områdets historiske betydning har sikret det en plads på UNESCOs verdensarvsliste.

Vi fik også opleve et Goma-ildritual, hvor vi skrev bønner og ønsker på træpinde, som derefter blev velsignet af en munk, inden de blev lagt på bålet. Det var en stærk og ydmyg oplevelse.

Overnatningen fandt sted på Shukubo Rengejo Inn, et buddhistisk tempel. Her deltog vi i traditionelle ceremonier, badede i varme kilder, spiste buddhistisk mad og startede dagen med meditation. Opholdet føltes rensende på alle planer, både fysisk, mentalt og teknologisk. WiFi var begrænset, og der fandtes ingen tv’er. Det var faktisk ganske befriende.

Et lille tip: Besøger du Koyasan om vinteren, bør du pakke rigeligt med varmt tøj. Mellem bygningerne skulle man gå udendørs, og i februar kunne kulden virkelig mærkes. Men oplevelsen var uden tvivl det hele værd.

Historiske Asuka og kulinariske højdepunkter

Fra bjergene fortsatte vi til Asuka, Japans ældste hovedstad. Her besøgte vi UNESCO-listede gravsteder fra shinto-perioden, lærte at lave vores egen sojasauce og spiste på en af de mest mindeværdige restauranter, jeg nogensinde har besøgt.

Da Terra ligger i en lille landsby og drives af et ægtepar. Måltidet var en oplevelse, jeg sent vil glemme.

Samme aften checkede vi ind på Cofunia, et lille boutiquehotel med kun fem værelser. Hotellet er indrettet i en ombygget gård af lokale kvinder fra området. Den stolthed og omsorg, som var lagt i indretningen, var inspirerende. Om aftenen deltog vi i et madlavningskursus og spiste det, vi selv havde lavet. Endnu en kulinarisk succes.

Nara og de tamme hjorte

Næste dag gik turen videre til Nara, som overtog rollen som Japans hovedstad efter Asuka.

Byens store park strækker sig helt op i bjergene og er hjem for omkring 1.500 hjorte. Disse er blandt de roligste og mest tillidsfulde dyr, jeg nogensinde har mødt. De fulgte os nærmest overalt, fra Tōdai-ji-templet til Kasuga Taisha-helligdommen.

De ventede endda udenfor, mens vi besøgte en fabrik, der producerer traditionelle sumi-blækstænger til japansk kalligrafi. Vi fik også mulighed for at deltage i en traditionel teceremoni, som var både lærerig og fascinerende. Min datter blev særligt glad for det autentiske matcha-sæt, hun fik med hjem.

I Nara boede vi på Shisui, a Luxury Collection Hotel, som er indrettet i den tidligere guvernørbolig i præfekturet. Her findes stadig det rum, hvor kejser Shōwa godkendte San Francisco-fredstraktaten og sikkerhedsaftalen mellem USA og Japan i 1951.

Vi nød varme kilder på værelset, smukke haver og en udsøgt smagemenu i restauranten.

Shinkansen – en drøm fra barndommen

Shinkansen, Japans berømte højhastighedstog, har stået på min ønskeliste, siden jeg var dreng.

Disse tog er et teknologisk mesterværk og bør være en del af enhver rejse til Japan. Vi tog toget mellem Kyoto og Tokyo og fik oplevet effektiviteten på nærmeste hold.

På den travle station ankom togene på stribe med imponerende præcision. Dørene stoppede nøjagtigt ved markeringerne på perronen. Passagererne steg roligt af, før de ventende passagerer gik ombord. Alt foregik uden stress eller kaos.

Ombord var der stille, rummeligt og komfortabelt. Hvert sæde havde bord og strømudtag, og skiltene mindede passagererne om at undgå telefonsamtaler. Selv ved 300 km/t herskede der en bemærkelsesværdig ro. Med Fuji-bjerget som baggrund fløj landskabet forbi, før vi pludselig var tilbage i hjertet af Tokyo.

En perfekt afslutning

På den sidste del af rejsen boede jeg på Mandarin Oriental Tokyo.

Lobbyen ligger på 48. etage og byder på panoramaudsigt over hele byen. På den ene side kunne jeg se Fuji-bjerget, på den anden Tokyo Skytree.

Her oplevede jeg japansk gæstfrihed, når den er allerbedst. Alt var raffineret, elegant og gennemført. En perfekt afslutning på en fantastisk rejse.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Japan er blevet et så populært rejsemål. Landet leverer på så mange områder. Maden, kulturen, historien, respekten, traditionerne og gæstfriheden gør et varigt indtryk.

Og så må jeg selvfølgelig nævne mine personlige favoritter: Japans højteknologiske toiletter. De fleste produceres af virksomheden Toto, som faktisk har lagt navn til det berømte amerikanske band. Derfor kunne mine rejsefæller høre mig nynne Africa hver eneste gang, jeg besøgte et toilet.

Se vores rejseforslag til Japan