Reggae og glødende solnedgange på Jamaicas perfekte strande

Jamaica er en destination, der kombinerer det bedste fra Caribien. Øen har fantastiske strande, et varieret naturlandskab, en rig historie og en spændende kultur.

Min rejse til Jamaica begyndte i Montego Bay på vestkysten, sådan som den gør for de fleste, der kommer langvejsfra. Her ligger den internationale lufthavn Sangster International Airport, og det er også den vestlige del af øen, der udgør tyngdepunktet for turismen.

De første dage tilbragte vi på det stilfulde og moderne S Hotel, en kort køretur fra lufthavnen. Hotellet ligger afskærmet ved vandet med sin egen strandlinje, som i praksis kun er tilgængelig for hotellets gæster. Ud over den flotte strand blev hotellets rooftop-bar med havudsigt også flittigt besøgt.

Lige uden for portene på den anden side af hotelområdet kommer man direkte ud på den populære “Hip Strip”. Det er en gade, der syder af liv fra morgen til aften med restauranter, barer, natklubber og et overvældende antal souvenirbutikker. Reggaerytmerne og gadekunsten efterlader ingen tvivl om, hvor i verden man befinder sig.

Montego Bay er også et knudepunkt for udflugter og oplevelser på den vestlige del af øen. Populære aktiviteter er blandt andet sightseeing til historiske steder og museer, snorkelture til koralrev, solnedgangscruise, vandreture i regnskoven og bambusrafting på floderne.

Stolt historie

Jamaica har knap tre millioner indbyggere og blev først en selvstændig nation i 1962. Alligevel er den lokale kultur blevet en verdenskendt eksportvare. Det er ganske imponerende, når man tænker på, at det normalt er langt større nationer, der kan bryste sig af at være kultureksportører.

Jamaicanerne er imidlertid også stolte af deres historie, som begyndte længe før Bob Marley og reggae tog verden med storm. Ligesom resten af de caribiske øer blev Jamaica koloniseret i kølvandet på Christopher Columbus’ ekspedition over Atlanterhavet.

I de følgende århundreder blev der etableret sukkerplantager, og mennesker blev tvangsforflyttet fra Afrika til et liv i slaveri. I dette kulsorte kapitel af verdenshistorien skiller Jamaica sig ud som et af lyspunkterne. Slaverne flygtede i stort antal og etablerede frie, selvstændige samfund i bjergene. Disse grupper allierede sig og tog kampen op mod kolonimagten, og med tiden fik de stort set lov til at være i fred for det britiske militær. Allerede i 1739, mere end hundrede år før slaveriet blev afskaffet i USA, blev den første formelle fredsaftale indgået mellem “the Maroons” og Storbritannien.

Negril: Cliffside & Beachside

Fra Montego Bay tager det lidt over en time at køre til byen Negril på vestkysten. I denne region ligger hotellerne tæt, og spektret spænder fra internationale luksushotelkæder til små, familiedrevne boutiquehoteller. Centrum af Negril omkranser en del af kysten, der kaldes Cliffside, hvor kalkstensklipperne styrter lodret ned i havet. De mange hoteller ved vandkanten har trapper og platforme, som gør det nemt at komme ud i vandet, hvor der er glimrende forhold for snorkling med koralrev og en kuperet havbund. Her tilbragte vi nogle dage på Rockhouse Hotel, hvor boligenheder og fællesområder ligger spredt ud over klippesiderne som en lille landsby.

Nogle kilometer længere mod nord ligger den stik modsatte kyststrækning, hvad angår landskab, kaldet Negril Beachside. Her finder man den idylliske strand Seven Mile Beach. Det bløde og lækre koralsand adskiller det blå hav fra tropisk vegetation og de mange strandresorts. Vandtemperaturen ligger stabilt mellem 26 og 29 grader året rundt, og man kan vælge mellem aktiviteter som windsurfing, stand-up paddle, jetski og parasailing (at hænge i faldskærm efter en båd).

Vi boede først på Azul Beach Resort, et all-inclusive-strandresort, som indbyder til lange dage på stranden. Efter overdådige morgenmåltider bestod formiddagene af badning, solbadning samt at svare “ya man”, når den smilende og joviale bartender kom forbi for at spørge, om det var tid til en kold øl. Vi måtte også slå til, da en fyr fra Fireman’s Lobster Pit kom forbi for at præsentere dagens fangst på menuen – én i hver hånd.

Næste stop var endnu et strandresort på Seven Mile Beach. Denne gang Skylark, et hipt og trendy hotel med et yngre publikum. Mellem hotellet og stranden ligger den farverige og velrenommerede restaurant Miss Lily’s. Til klassiske reggaerytmer smagte vi os gennem en menu domineret af Jerk Chicken og Jerk Pork. Det er signaturretter i det jamaicanske køkken. Kødet marineres i en dry rub og langtidssteges derefter på kulgrill med smoker-funktion. Resultatet er mørt, saftigt og utroligt smagfuldt. Desserterne tager ofte udgangspunkt i lokalt dyrket tropisk frugt, og både mangoerne og papayaerne vakte stor begejstring omkring bordet. Selv er jeg mere end almindeligt glad for solmoden ananas og endte med kælenavnet “the pineapple guy” blandt resten af rejsefølget.

Negril-regionen er berømt for sine smukke solnedgange. Den vestvendte kystlinje har perfekt udsigt mod horisonten, og hver aften samledes vi på stranden til en aftendukkert og en cocktail, mens vi så den glødende sol gå ned bag Det Caribiske Hav. Det kan trygt kaldes en fantastisk afslutning på dagen og tilsvarende begyndelse på aftenen.

Denne gang blev Jamaica-eventyret også afsluttet med solnedgangene fra Seven Mile Beach. Havde tiden strakt til, ville jeg også have oplevet det dramatiske landskab på sydvestkysten og naturparadiset Ocho Ríos på øens nordside. Det må blive næste gang, for Jamaica gav helt bestemt lyst til mere.