Unik ekspeditionskrydstogtoplevelse

Foto: ©PONANT/Julien Fabro

Hjem > Inspiration > Unik ekspeditionskrydstogtoplevelse

Inspiration

Unik ekspeditionskrydstogtoplevelse

7. marts 2025

Rejsebrev fra ekspeditionsskibet Le Commandant Charcot.
Skrevet af Carina, salgschef i København

Der findes rejser, som sætter sig dybt i sindet, og min norske kollega Cristina og mit ophold på det femstjernede ekspeditionsskib Le Commandant Charcot er en af dem. Dette luksuriøse skib fra det anerkendte franske rederi Ponant er ikke bare en rejsemåde, men en destination i sig selv – et flydende paradis, hvor afslapning, gastronomi og eventyr går hånd i hånd.

Ponant er kendt for at kombinere bæredygtighed og elegance og tilbyder unikke rejseoplevelser til nogle af verdens mest spektakulære destinationer. Skibene i deres flåde er designet til at minimere miljøpåvirkningen og maksimere komforten, og Le Commandant Charcot er ingen undtagelse. Dette banebrydende skib er det første hybrid-elektriske ekspeditionsskib drevet af flydende naturgas og sætter en ny standard for luksus, små skibskrydstogter og ansvarlig sejlads.

Rejsen gik fra Bergen til Helsinki uden stop, en lidt anderledes sejlads, og vi var kun 90 gæster ombord, hvilket skabte en intim og eksklusiv atmosfære. Sammen oplevede vi fem dage med roligt hav, betagende sol op- og nedgange og en stemning, der emmede af afslapning og raffinement. Le Commandant Charcot udstråler elegance og afslappet luksus, og fra det øjeblik, vi gik ombord, følte vi os hjemme. For rejsende, der søger unikke ekspeditionskrydstogter, er dette skib et oplagt valg.

Hver morgen begyndte med en træningssession på 30-45 minutter i skibets moderne fitnesscenter, efterfulgt af en fælles morgenmad, der hurtigt blev dagens højdepunkt. Vores favorit blev, ristet brød toppet med cremet avocado, røget laks og perfekt pocherede æg samt friskpresset juice og en fyldt skål med fantastisk frugt. Morgenmaden blev nydt i ro og mag, mens solen langsomt steg op over horisonten. Denne begyndelse understregede, hvorfor skibe som Le Commandant Charcot er ideelle til luksusrejser på havet.

Efter denne afslappede start på dagen ventede skibets spa, en oase af velvære og forkælelse. Et par svømmetag i den opvarmede pool blev efterfulgt af en opkvikkende detox-juice fra spabaren, mens vi lå på bløde liggestole med udsigt over havet. Saunaen og det unikke sne-rum gav en forfriskende kontrast, og vores favoritsted ombord – spaens gyngesofaer – inviterede til ren afslapning. De store, bløde gynger med puder og plads til at trække benene op er som skabt til at nyde en god bog eller blot lade tankerne flyve hen over havets uendelige horisont.

Efter frokost fortsatte vi dagen med en tur i loungen, hvor vi nød at spille Scrabble og snakke med de andre gæster. Atmosfæren var varm og inkluderende, og det føltes som om, vi alle delte en unik oplevelse. Senere på eftermiddagen blev det tid til en klassisk afternoon tea, hvor delikate kager og små sandwiches gjorde det svært ikke at lade sig friste. Som solen begyndte at nærme sig horisonten, tog vi igen en tur rundt på skibets gangbro, der løber hele vejen rundt om skibet. At mærke den friske luft og se den gyldne sol forsvinde i havet er altid et øjeblik fyldt af ren lykke.

Inden middagen byder skibet på en særlig oplevelse: en af aftenerne var det smagning af vodka og små retter med laks og kaviar. En perfekt optakt til aftenens gastronomiske højdepunkt. Middagene på Le Commandant Charcot var intet mindre end spektakulære. Flere aftener var menuen i restauranten Nuna designet af den verdensberømte Michelin-kok Alain Ducasse, og hvert måltid var en hyldest til det fineste inden for gastronomi. Friske råvarer, kreativitet og fokus på sundhed gjorde middagen til en ren fornøjelse, og det er netop sådanne kulinariske oplevelser, der gør luksuriøse ekspeditionskrydstogter så særlige.

Efter middagen fortsatte aftenen med en opera-fusion forestilling i teatersalen, der kombinerede klassisk musik og moderne udtryk på en fascinerende måde. Derefter ventede levende musik i loungen på dækket, hvor stemningen var afslappet og hyggelig. Vi sluttede dagen af med en drink og trak os tilbage til vores komfortable kahyt, hvor tankerne allerede kredsede om, hvad den næste dag på havet ville bringe.

Ponant tilbyder rejseoplevelser i særklasse. Fra den afslappede luksus og den uovertrufne service til de mange muligheder for at nyde både det sociale liv og øjeblikke i eget selskab, formår rederiet at skabe en oplevelse, der føles som en perfekt balance mellem eventyr og forkælelse. Denne rejse mindede os om, hvor magisk en tid til havs kan være, og hvordan luksus og afslapning kan gå op i en højere enhed.

Hvis du drømmer om en rejse, hvor hver dag er en ny oplevelse, og hvor komfort og kvalitet aldrig er til diskussion, så er Ponant, et rederi der fortjener en plads på din bucket list. Uanset om du søger ekspeditioner til Arktis eller Antarktis, eller bare ønsker at opleve luksuriøse krydstogter på små skibe.

Læs mere om Ponant

Vil du vide mere?

Fortæl os, hvad du ønsker, så vi kan komme med et rejsetilbud, der passer til netop dig.

Line Cecilie Dorte

Mere inspiration

Reggae og glødende solnedgange på Jamaicas perfekte strande

Reggae og glødende solnedgange på Jamaicas perfekte strande

Jamaica er en destination, der kombinerer det bedste fra Caribien. Øen har fantastiske strande, et varieret naturlandskab, en rig historie og en spændende kultur.

Læs mere

Natur og dyreliv på Sri Lanka

Natur og dyreliv på Sri Lanka

I september 2024 tog jeg på en studietur til Sri Lanka. September er generelt et godt tidspunkt at besøge øen, der er færre turister og masser af solskinsdage på østkysten.

Læs mere

Kontakt os

Man-fre 09.00 - 16.00

Rejser

Destinationer

Besøg også

Private Travel Lab er et brand under Australienrejser Aps, som er ansvarlig arrangør. Australienrejser er IATA-agent og medlem af Rejsegarantifonden.

rejsegarantifonden IATA logo 3rd Grand Serandipians Designer, 2025
Serandipians logo
Private Travel Lab logo
Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-informationen gemmes i din browser og har funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.