Rejseforslag
Desert and Delta: Safari i Botswana
Chobe National Park – Moremi Game Reserve – Okavango Delta
Denne safaritur tager jer til hjertet af Afrikas mest spektakulære vildmark. Rejsen kombinerer det bedste fra Botswanas mangfoldige landskaber, lige fra elefantparadiset Chobe-floden, via Suvatis endeløse sletter og rovdyrterritorium, til den unikke kombination af vådområde og savanne i Moremi, og ender i vandriget Okavango-deltaet.
Information om rejsen
Højdepunkter
- Chobe Nationalpark og Chobe Game Lodge: Oplev et af Afrikas bedste safariområder, kendt for enorme elefantflokke langs Chobe-floden.
- Safariture på land og vand: Game drives i åbne safaribiler og bådsafari på floden giver gode muligheder for at se løver, leoparder, flodheste og et rigt fugleliv.
- Savuti-området i Chobe: Dramatiske savanner kendt for store rovdyr som løver, hyæner og leoparder i et af Botswanas mest spændende safariområder.
- Moremi Game Reserve: Et af Afrikas mest varierede naturreservater, hvor vådområder møder savanne, med store bestande af elefanter, bøfler og rovdyr.
- Okavango-deltaet: Udforsk et af verdens mest spektakulære vådområder med båd og oplev et rigt dyreliv i et unikt landskab.
- Eksklusive safari-lodges: Bo på håndplukkede lodges midt i naturen, hvor overnatning, måltider og safariaktiviteter er inkluderet.
Pris
Economy Class
Fra kr. 66.500 per person fra januar-marts og december.
Fra kr. 81.000 per person i april, maj og november
Fra kr. 97.000 per person fra juni-oktober
Business Class
Kontakt os for pris.
Pris per person når to rejser sammen. Rejsen kan forlænges og udvides med flere destinationer.
Rejsens endelige pris afhænger af tidspunkt og tilgængelighed – jo tidligere du henvender dig, jo flere valgmuligheder og skræddersyede løsninger kan vi tilbyde.
Prisen inkluderer
- Flybilletter i Economy Class t/r København – Kasane
- Transport til/fra lufthavn og hotel
- 2 nætter på Chobe Game Lodge inkl. fuld forplejning
- 2 nætter på Camp Savuti Lodge inkl. fuld forplejning
- 2 nætter på Camp Moremi Lodge inkl. fuld forplejning
- 2 nætter på Camp Okavango Lodge inkl. fuld forplejning
- Flyv mellem safari lodges
- Safari-udflugter som angivet i programmet
- Indgangsbillet til nationalparker
Prisen inkluderer ikke
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
- Aktiviteter, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
- Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører
- Personlige udgifter
Kort
Turkode
SP013
Oplevelsen
Denne safaritur tager jer til hjertet af Afrikas mest spektakulære vildmark. Rejsen kombinerer det bedste fra Botswanas mangfoldige landskaber, lige fra elefantparadiset Chobe-floden, via Suvatis endeløse sletter og rovdyrterritorium, til den unikke kombination af vådområde og savanne i Moremi, og ender i vandriget Okavango-deltaet.
I bor i håndplukkede lodges og campere, alle med høj komfort og en uovertruffen beliggenhed midt i naturen. Alt fra overnatning, forplejning, drikkevarer og aktiviteter er inkluderet i turen.
På turen vil i kunne deltage i ‘game drives’, og safariture i åbne firehjulstrækkere, til lands eller til vands i forskellige typer både. Her får i mulighed for at spotte det meste af Afrikas storslåede dyreliv, både i luften, på land og i vandkanten.
Rejseplan
Chobe Game Lodge, Chobe National Park
Rejsen starter i København, eller eventuelt fra andre byer efter aftale. I flyver Economy eller Business med Qatar Airways til Kasane International Airport i Botswana. I bliver mødt i lufthavnen og kørt til Chobe Game Lodge, en tur på cirka 30 minutter.
Chobe Game Lodge ligger i Chobe National Park, der er en af de mest kendte nationalparker i Botswana og regnes for et af Afrikas bedste safariområder. Parken er især berømt for sin enorme bestand af elefanter, med et skøn på over 50.000 individer. Parken har også en rig bestand af andre dyr, såsom løver, leoparder, bøfler, flodheste, krokodiller og mere end 450 fuglearter. Chobe Game Lodge er den eneste lodge beliggende ved Chobe-floden, der er et perfekt udsigtspunkt til at se dyrene komme for at drikke.
I bor på et af de mest ikoniske og luksuriøse overnatningssteder i nationalparken, Chobe Game Lodge. Værelserne har private terrasser med udsigt over Chobe-floden, hvor i kan se elefanterne bade fra solsengen. Andre faciliteter på lodgen inkluderer swimmingpool, spa med mulighed for forskellige behandlinger, fitnesscenter og flere restauranter og barer.
Opholdet på Chobe Game Lodge er på 2 nætter, og alle aktiviteter og måltider med drikkevarer er inkluderet. Der er tre hovedaktiviteter, i kan deltage i her. Tag på flodsafari med flodbåd og oplev den smukke Chobe-flod i komforten af en specialdesignet båd, der er ideel til at se og fotografere dyrene. Forvent at se flodheste, antiloper, giraffer og elefanter i vandkanten. Ydermere kan i komme med på klassiske game drives, hvor i tager på safari i åbne firehjulstrækkere og ser de afrikanske dyr; løve, vildhund og leopard, samt bøfler, impalaer og giraffer. Endelig er det muligt at komme med i Fugleoplevelsen, hvor i udforsker områdets mange spændende fuglearter.
Camp Suvati, Chobe Nationalpark
Efter et lækkert morgenmåltid og morgensafari bliver i kørt tilbage til lufthavnen og flyver videre til Camp Suvati. Suvati er en region i Chobe National Park, og området er kendt for sin varierede fauna, især når det gælder de store kødædere.
Suvati er dækket af store savanner og bølgende græsarealer, hvilket giver en dynamisk dyrelivsscene. I området finder i store flokke af løver og hyæner, og det er også muligt at se leoparder og, hvis i er heldige, geparder. Adskillige prisvindende dokumentarfilm er blevet optaget i Suvati-området, der viser den unikke og førsteklasses vildmarksdestination.
I bor to nætter på Camp Suvati, der ligger ved bredden af Suvati-kanalen. Her overnatter i i et af fem komfortable safaritelte i meru-stil med tilhørende badeværelse og privat veranda med udsigt over Suvati-området. De store, rummelige telte er alle placeret på en sådan måde, at i kan nyde privatlivets fred og stilhed. Lejren har også en hoveddel med bar og swimmingpool.
Under jeres ophold er alle måltider med drikkevarer og aktiviteter inkluderet. En typisk dag på Camp Suvati starter tidligt om morgenen med en game drive, før i tager hjem til morgenmad, afslapning og frokost. Så er det tid til endnu en game drive om eftermiddagen, inden i vender tilbage til middag. På vildtturene får i mulighed for at se de sjældne og truede afrikanske vilde hunde, samt løver, hyæner, geoparder, leoparder, elefanter, zebraer, vortesvin og mange flere storslåede dyr.
Camp Moremi, Moremi Game Reserve
Efter et par dejlige dage i Suvati flyver i videre til Camp Moremi, der ligger i Moremi Game Reserve i den østlige del af Okavango Deltaet i Botswana. Moremi Game Reserve er et af de mest spektakulære og varierede safariområder i hele Afrika, og er helt unik, hvor klassisk savanne kombineres med frodige vådområder. Dette giver et rigt og mangfoldigt dyreliv året rundt.
I Moremi har i chancen for at se ‘The Big Five’, herunder næsehorn, samt store flokke af elefanter og bøfler. Der er også store bestande af forskellige kattedyr, såsom løver og afrikanske vilde hunde, samt flodheste og krokodiller i vandvejene. Moremi er også et af de få steder, hvor i kan få øje på den unikke lechwe-antilope. Her er i med andre ord sikret en helt fantastisk safarioplevelse.
I bor på Camp Moremi i to nætter. Dette er en fantastisk og klassisk safari lodge beliggende i hjertet af Moremi Game Reserve, ved den berømte Xakanaxa Lagoon. På lejren er der 12 moderne og luksuriøse safaritelte, der alle har store, gode badeværelser og egen terrasse med udsigt til vildtreservatet. På lejrens fællesarealer finder man både bar, bibliotek, pool og pejs.
Alle aktiviteter og måltider med drinks er inkluderet under jeres ophold på Camp Moremi. Her er der mulighed for at deltage i to forskellige aktiviteter; game drives og motorbådsture i Xakanaxa lagunen og de omkringliggende kanaler. Under aktiviteterne får i mulighed for at observere alle de unikke afrikanske dyr, både på land og i vand.
Camp Okavango, Okavango Delta
Fra Camp Moremi bliver i kørt til lufthavnen, og flyver til Camp Okavango i Okavango-deltaet. Okavango-deltaet betragtes som et af de smukkeste reservater i Afrika, og det varierede terræn omfatter savanner, snoede vandveje og tæt skov. Okavango-floden løber ikke ud i havet, men breder sig over den tørre Kalahari-ørken og skaber et stort netværk af floder, kanaler, laguner og øer.
Her finder i også et utroligt varieret og rigt dyreliv, med elefanter, bøfler, kattedyr, antiloper, flodheste og krokodiller. Fuglelivet her er også ret unikt, og rummer de fleste af de 550 fuglearter, der findes i Botswana.
I Okavango overnatter i to nætter på Camp Okavango, der ligger helt for sig selv på Nxaragha Island. Perfekt til dem, der drømmer om en vildmarksoplevelse midt i vandriget! Camp Okavango er en eksklusiv safarilodge, designet til den vandbaserede safarioplevelse, omgivet af kanaler, laguner og frodige øer. På lejren er der 11 rummelige luksustelte bygget på plader med moderne stilfuld indretning og store vinduespartier ud mod naturen. Alle telte har eget badeværelse, loftsventilator og privat terrasse med udsigt over kanalerne og lagunerne. Faciliteterne på lejren omfatter en stor, luftig hovedlounge med en bar og spiseplads, en infinity-pool og et udsigtstårn med en 360-graders udsigt over deltaet.
Under jeres ophold er alle måltider med drikkevarer og aktiviteter inkluderet. Tag med på en bådsafari og udforsk de større vandveje med motorbåd. Se flodheste, krokodiller og andet dyreliv, der stiger ned i vandkanten. Derudover kan i komme med på en Mokoro-safari. Her glider i stille gennem åkander og papyrus i en traditionel kano, mens guiden viser jer små krybdyr, fugle og dyrespor. Det er også muligt at komme med på en guidet safari til fods.
Efter to nætter på Camp Okavango er det tid til at vende hjem. I flyver tilbage til Kasane lufthavn, og derefter flyver i hjem til København med Qatar Airways.
Vil du vide mere om denne rejse?
Fortæl os, hvad du ønsker, så vi kan komme med et rejsetilbud, der passer til netop dig.

Flere rejseforslag

Rundrejse i Namibia
Namibia
En magisk og unik tur i Namibia, fra de verdensberømte klitter i Sossusvlei, til skeletkysten, Damaraland og Etosha National Park.
12 dage
Fra kr. 112.900

Safari og storby: Luksus og komfort i Sydafrika
Sydafrika
Dette er turen for dem, der har lyst til at opleve Sydafrika. Få en eventyrlig start med en safari i Madikwe, inden du rejser videre til bylivet i Cape Town.
8 dage
Fra kr. 44.000



















