For kultur- og naturentusiaster, der er på udkig efter en lidt anderledes oplevelse, garanterer vi, at Namibia er det rette sted at tage hen.
Naturen i dette land er majestætisk på sin egen helt unikke måde. Der er meget sand, rigtig meget sand, men det er smukt. Når solen farver sandbankerne røde, når vinden tager fat i sandet og hvirvler hypnotiserende mønstre op i luften, med oryxen stående ophøjet i baggrunden – så er det de færreste steder, der er mere eksotiske end dette.
Denne tur kan kombineres med andre grupperejser i Sydafrika og Zimbabwe.
Højdepunkter
- Køretur gennem Namib-Naukluft nationalpark
- Oplev de gamle petroglyfer, der ligger i Twyfelfontein
- Gåtur gennem den traditionelle landsby Mondesa
- Se forstenede træstammer, der er ca. 280 millioner år gamle
- Besøg Cheetah Conservation Fund
Dagsprogram
Dag 1: Windhoek
Ankomst til valgfri tid. Du vil blive mødt og hentet i lufthavnen, når du lander, og kørt til hotellet, hvor du møder din guide. Der bliver holdt et informationsmøde ca. kl. 18:00. Venligst forhør dig i hotellets reception om det nøjagtige tidspunkt for mødet. På dette møde vil du møde din gruppe for første gang og guiden vil gennemgå rejseplanen og du vil få hjælp til at booke valgfrie aktiviteter.
Dag 2: Windhoek – Sesriem
Gennem bilruden kan du beundre det dramatiske landskab, når vi kører ud i ørkenen til Sesriem, den perfekte startbase for Namib-Naukluft Nationalpark. Slap af med en kølig drink ved poolen, mens du nyder den fantastiske solnedgang.
Dag 3: Sesriem
Er du klar til at tage en masse billeder? Vi kører ind i Namib ørkenen for at besøge Sossusvlei og Deadvlei- dødens dal. To skridt frem og et halvt tilbage – benene bliver trænet, når du forsøger at klatre op ad disse sandbanker. Når du er kommet lidt op i højderne, vil du forstå, hvad alle taler om; hvidt, forstenet mudder med sortsvedte træer, der døde for 600-700 år siden, indrammet af røde sandbanker, der rejser sig i 300-400 meters højde. Dette er din udsigt. Tag billeder, både til kameraet og erindringen. Et lille tip til dem, der er i kontakt med sit indre legebarn: løb nedad sandbankerne, såfremt dine ben kan bære dig. Det føles som om du flyver!
Dag 4: Sesriem – Swakopmund
Rejsen fortætter gennem fortsat skiftende ørkenlandskab, på vej mod kystbyen Swakopmund. Pas på ikke at falde i søvn undervejs, du har nemlig mulighed for at se zebraer, kuduer, springbukke og ikke mindst, de majestætiske oryxer. Dette er muligvis den smukkeste af alle antiloper, med sine imponerende og helt lige horn. På vejen stopper vi også i Solitaire for at strække benene lidt. Spørg din guide, om det er muligt at smage en æbletærte – Solitaire er nemlig kendt for sine gode æbletærter.
Dag 5: Swakopmund
Nyd dagen ved kysten. Hvad med at prøve sandsurfing nedad en sandbanke, en cykeltur i det omkringliggende område eller blot en lille gåtur i byen? Du vil med garanti finde noget, der har interesse i denne charmerende by, der bærer præg af både tysk og afrikansk kultur.
Dag 6: Swakopmund – Palmwag
I dag skal vi besøge helleristningerne ved Twyfelfontein, det vartegn, der var det første fra Namibia til at blive opført på UNESCOs verdensarvsliste. Det siges, at området huser den største samling af bushmen malerier og helleristninger i hele Afrika, med mere end 2500 styk, der er mellem 2000 og 5000 år gamle.
Dag 7: Palmwag – Etosha National Park
Efter at have rejst gennem den endeløse ørken, bliver det godt at besøge de grønne områder i Etosha nationalpark. På vejen besøger vi den forstenede skov, der kan dateres til ca. 280 millioner år tilbage i tiden. Det var en lokal bonde, der opdagede de fossile træstammer i 1940’erne.
Dag 8: Etosha National Park
Stå op sammen med solen, i dag tager vi på morgensafari. I et åbent safarikøretøj går vi i gang med søgningen efter de berømte «big five»; løve, næsehorn, leopard, bøffel og den lynhurtige gepard. Dyrene samles omkring vandhullet, så vi gør det samme. Hold kameraet klart, når vi langsomt nærmer os dem.
Dag 9: Etosha National Park – Windhoek
Efter morgenmaden besøger vi et center, der arbejder for at beskytte geparder. Centeret er etableret af Dr. Laurie Marker og finansieret af National Geographic. Vi får en rundvisning på centeret af en af forskerne, hvor vi lærer mere om den forskning, de arbejder med. Vi krydser fingre for at geparderne ikke er for sky, så vi kan se dem på nært hold, inden vi kører videre mod Windhoek.
Dag 10: Windhoek
Ikke klar til at rejse hjem? Tag kontakt til os og vi kan hjælpe med at forlænge dit ophold eller booke et fly til en ny destination.
Kort

Pris
- Fra kr. 29.500 per person i dobbeltværelse.
Prisen inkluderer
- Flyrejse t/r København – Namibia.
- Hotel/lodge (9 nætter)
- 9 morgenmad, 2 frokost og 4 aftensmad
- Transfer ved ankomst
- Ørkenudflugt i Sossusvlei
- Twyfelfontein helleristninger
- Besøg i den forstenede skov
- Safari i åbent køretøj
- Al transport til/fra destinationer og inkluderede aktiviteter
Prisen inkluderer ikke
- Valgfrie aktiviteter
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Personlige udgifter
- Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
- Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
NB! Rejseforslaget kan justeres
Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.
Lad os skræddersy den perfekte rejse.
Udfyld skemaet nedenunder og få et uforpligtende tilbud.