Besøg også: Australienrejser · Fijirejser

Det allerbedste af Australien

Det allerbedste af Australien


17 dage

Afrejse hele året

Kangaroo Island, Uluru, Great Barrier Reef, Sydney, Adelaide, Lizard Island

Fra kr. 123.900 per person

Dette rejseforslag består af nogle af de fineste og mest eksklusive resorts i Australien. Nogle af dem kan konkurrere med de bedste i verden, hvad angår standard, og ikke mindst, beliggenhed.

Forslaget er sammensat med henblik på at omfatte ikke blot de bedste resorts i Australien, men også nogle af de mest fascinerende og interessante steder, såsom Kangaroo Island, Sydney, Ayers Rock og Great Barrier Reef. Dette vil uden tvivl gøre din ferie helt uforglemmelig.

Business Class, Singapore Airlines.
Business Class, Singapore Airlines.

Turen starter i København, og du flyver med Singapore Airlines til Adelaide.

I Adelaide bliver du kørt til Mayfair Hotel, som er et 5-stjernet hotel tæt på både restauranter og seværdigheder. Brug de første dage på at lære byen at kende. Inkluderet i pakken er også en heldagsudflugt til det berømte Barossa, hvor du kan smage på australske vine i verdensklasse.

Oceanview Eco Villas, Kangaroo Island.
Oceanview Eco Villas på Kangaroo Island har en fascinerende beliggenhed lige ved havet.
Foto: Heidi Who Photos

Efter et par dage sætter I kurs mod Kangaroo Island. De næste dage bliver det et alt inklusive ophold (2 nætter) på Oceanview Eco Villas med spændende ture på øen. 12 gæster er maksimum, og du vil blive introduceret til kyndige, lokale guider på vandreture, hvor der venter fascinerende og varieret natur, Australiens ikoniske dyreliv i naturen og førsteklasses mad og drikke undervejs.

Se video fra Longitude 131.

Fra Kangaroo Island vender I tilbage til Adelaide, hvor I har én overnatning. Derefter går turen videre til Uluru (Ayers Rock), som er et af de store højdepunkter på denne rejse. På en flad, rød slette midt i ørkenen ligger denne 600 millioner år gamle kæmpesten, 348 meter høj og 9,4 kilometer i omkreds. Denne og de 36 små runde bjerge Kata Tjuta (også kendt som The Olgas) har i over 20.000 år været hellige steder for aboriginerne.

I bor på det eksklusive Longitude 131, placeret i Uluru – Kata Tjuta National Park, som har plads til bare 30 gæster. Nyd roen og stilheden i et af de 15 luksuriøse telte beliggende i klitterne lige ved kæmpemonolitten.

Lizard Island Resort.
Nyd dagene på en af Lizard Islands’ 24 øde sandstrande.

Efter et par dage i den røde ørken går turen videre til et andet af Australiens naturvidundere – Great Barrier Reef. Her har I en nat i Cairns, før et lille privatfly tager jer ud til den smukke Lizard Island. Øen har kun plads til 80 gæster, og tilbyder det ultimative af både komfort og mad. Find en plet på en af de 24 øde sandstrande, eller benyt dig af de mange aktivitetstilbud.

Mest bemærkelsesværdigt er naturligvis det undersøiske liv, og på Lizard Island kan du både snorkle og dykke og således opleve de mange farverige fisk og koraller – måske du også støder på en af de store kæmpeskildpadder!

Oversigtsbillede af Sydney og havneområdet.
Oversigtsbillede af Sydney og havneområdet.

Det sidste stop på rejsen er storbyen Sydney, hvor I bor på Park Hyatt Sydney, et yderst elegant hotel med muligvis den bedste beliggenhed i hele Sydney. Fra hotellet har man en fantastisk udsigt over Operahuset og Sydney Harbour. Tag til en forestilling i operahuset, besøg en af byens mange strande og spis på nogle af de innovative restauranter, som Sydney efterhånden har mange af.

Efter jeres ophold i Sydney går rejsen hjem igen med Singapore Airlines via Singapore til København.

Billedgalleri


Rejsefakta


Kort

Pris

  • Fra kr. 123.900 per person på Economy Class
  • Fra kr. 147.500 per person på Business Class
  • Fra kr. 192.900 per person i First Class

Pris per person når to rejser sammen.

Prisen inkluderer

  • Fly København-Australien t/r på Singapore Airlines
  • Indenrigsfly på økonomiklasse mellem Adelaide-Ayers Rock-Cairns-Sydney
  • Fly t/r Adelaide-Kangaroo Island
  • Fly t/r Cairns-Lizard Island
  • Flyafgifter og brændstoftillæg iht. aktuelle kurser
  • 3 nætter på Mayfair Hotel i Adelaide
  • Sensations Tour – Barossa Valley
  • 2 nætter på Oceanview på Kangaroo Island inkl. helpension og udflugter
  • 2 nætter på Longitude 131 i Ayers Rock
  • 1 nat på Shangri-La Hotel The Marina Cairns
  • 3 nætter på Lizard Island Resort
  • 3 nætter på Park Hyatt i Sydney
  • Mange måltider og udflugter er inkluderet
  • Transfer mellem lufthavn og hotel

Rejsen kan udvides og forlænges.

NB! Rejseforslaget kan justeres

Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.  

Lad os skræddersy den perfekte rejse.

Udfyld skemaet nedenunder og få et uforpligtende tilbud.

Generell forespørsel - ny fra 19.06.23

Flere rejseforslag


Ecuador

Fascinerende Galapagos

16 dage

Fra kr. 140.900

Fiji, Tahiti, Cookøerne

Rejser til Stillehavet

5-100 dage

Fra kr. 25.000

.

Private Travel Lab er et brand under Australienrejser Aps, som er ansvarlig arrangør. Australienrejser er IATA-agent og medlem af Rejsegarantifonden.

rejsegarantifonden
IATA logo
Serandipians logo