Klassiske Caribien

Foto: Fyle / stock.adobe.com
land
Afrejse/ankomst: Philipsburg, St. Maarten
varighet
10 dage
avreise
Afrejse på udvalgte datoer hele året.
pris
Fra kr. 27.000 per person.
kontakt

Her får du alt fra dramatisk natur og hemmelige strande til eksotiske markeder og livligt cafemiljø. Stil ind på lyden af blafrende sejl og bølgeskvulp, mens du oplever det Caribiske øhav på allerbedste maner. Vi sejler til en ny drømmeø hver eneste dag, og oplevelserne står i kø.

Caribien er synonymt med hvidt sand, reggaerytmer og krystalklart hav – og øboernes motto “rush slowly”, er en holdning man let kan tage til sig. På dette cruise kommer du til at kende mange af de øer, du måske har hørt The Beach Boys synge om. De fleste dage kaster vi fortøjningerne i den magiske time, når solen går ned og sætter ild til himlen. Så er det bare at rigge til med en sundowner på dækket og føle sig hjemme.

Højdepunkter

  • Uberørte strande på Pigeon Island
  • St. Lucias dramatiske bjergformationer, Twin Pitons
  • Fransk charme på Les Saintes
  • Shipwreck Beach på St. Kitt
  • Windstars signaturfest på stranden
  • Barbudas lyserøde strande
  • Vandsportsplatform

Sejlplan

Philipsburg er hovedstaden på St.Maarten, og ligger som et pastelfarvet sukkertop på den nederlandske del af øen. Resten af øen er fransk. Du har måske allerede set billeder af den imponerende indflyvning til den internationale lufthavn Princess Juliana? Her flyver store passagerfly ind til landing over hovederne på dem der nyder strandlivet på Maho Beach. – En Seværdighed i sig selv! Indtjekningen på Wind Star begynder kl. 13, og derefter serveres frokosten. I kan bruge dagen på at finde jer til rette på skibet, eller tage en tur rundt i Philipsburg og få en smagsprøve på Front Street, hvor kreolske restauranter, guldsmede, boutiques og casinoer ligger side om side. Husk at vende tilbage til skibet i god tid før afgang kl 19.00.

Denne ø er som skabt til at sænke skuldrene på rigtig Caribisk vis. Barbuda har en afslappet atmosfære, og er af den grund en favorit for folk med egen yacht – og for os. Gå ikke glip af de lyserøde strande, som øen er berømt for, og derudover behøver du ikke at foretage dig så meget andet end at lytte til fregatfuglene og samle konkyler på stranden.

Gør dig klar til en dag fuld af oplevelser. På Champagne Beach kan du snorkle med papegøjefisk på nært hold. Hvorfor hedder det champagnestranden? Fordi vandet er helt naturligt perlende. Tag en pause for at opleve over 150 plantearter og rødhalsede Jaco-papegøjer i den botaniske have. Hvis du kan klare en sidste indsats, inden du vender tilbage til skibets afslappede omgivelser, bør du ikke gå glip af Boiling Lake og nationalparken Valley of Desolation i Dominicas Morne Trois Pitons, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Du bliver budt velkommen til St. Lucia af en storslået natur, som er beskyttet af UNESCOS verdensarvsliste. Twin Pitons er to vulkanske bjergtoppe, som rager næsten 800 meter op af havet. Herudover har øen 38 kilometer levende koralrev i alle regnbuens farver. Und dig selv en udflugt til nationalparken Pigeon Island, hvor man kan se ruiner af et engelsk fort, arkæologiske udgravninger efter urbefolkningen Arawak og selvsagt; fantastiske strande!

Velkommen til Caribien som du altid har forestillet dig det. Lillebitte Les Saintes er et fransk samfund, hvor det elegante yachtliv står i stærk kontrast til den rå natur. Vulkanske bjerge og vildtvoksende palmeoaser venter. Hvis du kan lide at snorkle, må du endelig ikke gå gå glip af Les Saintes’ fantastiske, indigofarvede vand, som var en favorit for selv godt vante veteraner som Jacques Cousteau.

Med georgiansk arkitektur mod smaragdgrønne højder er Basseterre er en af Caribiens smukkeste små hovedstæder. Udenfor bygrænsen kan man se, at over en fjerdedel af St. Kitts består af den verdensarvslistede nationalpark, Brimstone Hill Fortress. Her kan man gå i fodsporene på englænderne, som designede det imponerende fæstningsværk, og de afrikanske slaver som byggede det.

Caribiens mest elegante ø forkortes kærligt til St. Barts. Forvent fransk finesse med Riviaralignende strandliv og taxfree shopping. Huske de store solbriller, og hold udkig efter de mange kendisser, som har kastet deres kærlighed på øen. Gå på dæk, mens vi lægger slipper fortøjningen for fulde sejl under den stjerneklare Caribiske nattehimmel.

Vi slutter hvor vi begyndte i det livlige Philipsburg. Vi lægger tidligt til kaj, ca. kl. 06.00, så det er en god anledning indhente det du ikke nåede at gøre på denne smukke ø før cruiset startede.

Skibet


Wind Surf.

Wind surf er Windstars flagskib, en 5-masters sejlyacht med plads til 310 gæster og et mandskab på 201. Med sine 6 dæk, 7 sejl og elegante planløsning, er skibet en grand lady, som folk vender sig efter.

Der findes tre typer kahytter ombord: Stateroom og suiter, samt to eksklusive luksussuiter lige bag cockpittet. Alle kahyttyper er af meget høj standard, med faciliteter som bl.a. Queen size dobbeltseng med ægyptisk bomuldssengetøj, fladskærm med dvd-afspiller, Bose SoundDock højttalere, fuldt udstyret minibar, L’Occitane badeværelsesprodukter, friske blomster, frisk frugt, badekåbe og tøfler. Suiterne har derudover en siddegruppe, to bade og et spisebord, mens Bridgesuiterne består af to rum, et whirlpool spabadekar og massagebruser på badeværelset.

Wind Surf blev renoveret i november 2016, og fremstår derfor med det sidste nye teknologi indenfor cruise. Faciliteter ombord inkluderer bl.a.; lounge, svømmebassin og boblebad, soldæk, spa, casino og restauranter. Herudover har skibet en vandsportsplatform, hvor man kan boltre sig med gratis udlån af svømmefødder, kajakker, surfbræt, vandski og windsurf.

Cruiset har et bredt udvalg af udflugter på hvert sted der lægges til (mod tillæg). Kontakt os for at få et program.

Vandsportsplatformen på Wind Surf.
Vandsportsplatformen på Wind Surf.
  • Alle måltider døgnet rundt, inklusiv 24 timers room-service
  • Alle alkoholfrie drikke
  • Velkomst cocktail
  • Al underholdning om bord
  • Ubegrænset brug af træningscenter
  • Ubegrænset brug af vandsportsrelateret udstyr
  • Informative seminarer/lektioner om stederne som besøges undervejs
  • Friske blomster og frugt i kahytten
  • Udflugter
  • WiFi
  • Drikkepenge, som er USD 12 per person per dag
  • Alkoholiske drikkevarer
  • Spabehandlinger
  • Enkelte fitnessklasser

Pris

  • Fra kr. 27.000 per person hvis I er to, der rejser sammen

Sejldatoer

Kontakt os for information om sejldatoer.

Prisen inkluderer

  • Fly t/r København – St Marteen på økonomiklasse
  • 7 dages Windstar Cruise
  • 2 nætter på Mercure Marina & Spa Hotel, inkl. morgenmad
  • Transport fra og til lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter
  • Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
  • Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører

Rejsen kan udvides og forlænges.

Vi tager forbehold for ændringer i sejlplanen.

Turkode 59465.

Foranstaltninger til infektionskontrol

Læs hvad Windstar Cruises gør for at undgå smittespredning og for at gøre rejsen så sikker som muligt (eksternt link, information på engelsk).

Lad os skræddersy den perfekte rejse.

Udfyld skemaet nedenunder og få et uforpligtende tilbud.

Flere rejseforslag


Nyhedsbrev

Vær den første som får adgang til rejsenyheder, eksklusive tilbud og inspirerende tips.