Rejseforslag
Ø-hop på Seychellerne
Mahé – Praslin – La Digue
Seychellerne er kendt for sine paradisiske omgivelser, smukke strande og turkisblå hav. Det er en perfekt destination for både bryllupsrejser og andre, der ønsker en behagelig ferie i vidunderlige omgivelser. Dette er en rejse, du vil huske i lang, lang tid.
Information om rejsen
Højdepunkter
- Mahé, Praslin og La Digue: Oplev Seychellernes tre mest ikoniske øer, hver med sin egen karakter, natur og atmosfære.
- Kridhvide strande og turkisblå laguner: Nyd nogle af verdens smukkeste strande omgivet af granitklipper, palmer og krystalklart vand.
- Praslin og Vallée de Mai: Udforsk den UNESCO-beskyttede palmeskov, som er hjemsted for den unikke coco de mer-palme.
- La Digue: Oplev idylliske cykelstier, små landsbyer og den berømte strand Anse Source d’Argent.
- Håndplukkede luksusresorts: Bo på eksklusive resorts med spektakulær beliggenhed, personlig service og kort afstand til hav og natur.
- Den perfekte kombination af øhop og luksus: En rejse, der forener naturoplevelser, strandliv og komfort på nogle af Det Indiske Oceans smukkeste øer.
Pris
Economy Class
Fra kr. 51.500 per person.
Business Class
Fra kr. 74.500 per person.
Pris per person når to rejser sammen. Rejsen kan forlænges og udvides med flere destinationer.
Rejsens endelige pris afhænger af tidspunkt og tilgængelighed – jo tidligere du henvender dig, jo flere valgmuligheder og skræddersyede løsninger kan vi tilbyde.
Prisen inkluderer
- Flyreise t/r København-Seychellene med Emirates i ønsket kabineklasse.
- Private transfer i bil mellem lufthavn, hotel og færge på Seychellene
- Catamaran-færge fra Mahé til Praslin, Praslin til La Digue og La Digue til Mahé.
- 4 nætter på Constance Ephelia Mahè Seychelles i Junior Suite inkl. morgenmad, frokost og middag
- 3 nætter på Constance Lemuria Praslin Seychelles i Junior Suite inkl. morgenmad og middag
- 3 nætter på Le Domaine de Lòrangeraie Resort & Spa i Garden Villa inkl. morgenmad og middag
Prisen inkluderer ikke
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
- Aktiviteter, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
- Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører
- Personlige udgifter
Kort
Oplevelsen
Seychellerne er kendt for sine paradisiske omgivelser, smukke strande og turkisblå hav. Det er en perfekt destination for både bryllupsrejser og andre, der ønsker en behagelig ferie i vidunderlige omgivelser. Dette er en rejse, du vil huske i lang, lang tid.
Seychellerne består af 115 små og store øer, hvor øerne Mahé, Praslin og La Digue udgør landets kulturelle og økonomiske knudepunkt. De fleste af Seychellernes resorts og næsten hele befolkningen bor på disse 3 øer. Landets hovedstad og største by hedder Victoria og ligger på Mahé.

Foto: Constance Lemuria Praslin Seychelles
Kulturen og samfundet er præget af en multikulturel mangfoldighed efter indflydelse fra de forskellige etniske grupper, der har bosat sig der gennem historien. Her finder du en blanding af fransk, britisk, afrikansk, indisk og kinesisk, hvilket afspejles i lokal kunst og håndværk, arkitektur og ikke mindst i gastronomien.
Dette rejseforslag indeholder 3 forskellige overnatningssteder af høj kvalitet, som alle giver dig en smag af de tre hovedøer.
Rejseplan
Constance Ephelia Mahé Seychelles
Du tilbringer de første 4 nætter på Constance Ephelia, der ligger på vestkysten af Mahè, cirka en times kørsel fra lufthavnen og ca. 30 minutter fra øens hovedstad Victoria.
Resortet har udsigt over to fantastiske strande, adskillige afsondrede bugter og Port Launay Marine National Park.

Dette er et fantastisk resort, der har en høj standard, både med hensyn til indkvartering, restauranter, barer og aktiviteter.
Resortets 285 suiter og villaer ligger på to sider af halvøen, nogle på den sydlige strand, mens andre er på den nordlige strand. Opholdet inkluderer alle måltider på de fem restauranter med forskellige temaer.
Her kan du nyde afslappende dage ved stranden eller swimmingpoolen, eller hvad med en spa, dykning eller en runde golf?
Constance Lemuria Praslin Seychelles
Derefter rejser du videre til øen Praslin, hvor du overnatter 3 nætter på Constance Lemuria.
Constance Lemuria er bygget med fokus på design og kvalitet med materialer som træ, sten, lyserød granit, marmor og palmer. Dette giver en moderne og varm følelse, der lever op til de forventninger, man har til et luksushotel.
Nyd de elegante rummelige suiter og villaer, eller slap af i swimmingpoolen eller på stranden. Forkæl dig selv med god mad og tilpassede spa-behandlinger, eller udforsk nogle af de verdensberømte dykkersteder i nærheden.

Resortet har sin egen 18-hullers golfbane, faktisk den eneste 18-hullers bane i Seychellerne, og green fee er inkluderet i opholdet. For børn er Constance Kids Club perfekt med en bred vifte af aktiviteter, såsom at udforske øen, madlavning, skattejagt og meget mere.
Le Domaine de Lòrangeraie Resort & Spa
De sidste 3 nætter tilbringes på Le Domaine de Lòrangeraie Resort & Spa, der ligger på øen La Digue. La Digue har en række smukke strande at vælge imellem, herunder Anse Source d’Argent-stranden, der betragtes som en af de smukkeste i verden.

Le Domaine de l’Orangeraie har en intim og privat atmosfære. De tropiske omgivelser og den lokale arkitektur gør dette til et harmonisk sted for både par og familier. 63 villaer og en fantastisk spa ligger i hjertet af en frodig tropisk have. To restauranter og to barer serverer et varieret udvalg af lokale og internationale retter.
Resortet har en bred vifte af udflugter, der kan bookes ved ankomsten. Bådture til nærliggende øer, snorkling og dykning, helikopterture og besøg på lokale kunstgallerier er nogle af mulighederne. Og gå ikke glip af La Digues smukke strande.
Vil du vide mere om denne rejse?
Fortæl os, hvad du ønsker, så vi kan komme med et rejsetilbud, der passer til netop dig.

Flere rejseforslag

Det allerbedste Mauritius har at byde på
Mauritius
Dette rejseforslag viser dig Mauritius fra dets bedste sider. I løbet af turen bor du på tre af de allerbedste resorts på øen.
13 dage
Fra kr. 39.500

North Island og Six Senses Zil Pasyon
Seychellerne
Oplev det bedste af Seychellerne på én rejse: den sagnomspundne private ø North Island og lækre Six Senses Zil Pasyon.
8 dage
Fra kr. 201.500




































