Jorden rundt i et privatfly – oktober 2024

Foto: muratart - stock.adobe.com

Jorden rundt i et privatfly – oktober 2024


26 dage

5. – 30. oktober 2024

Jorden rundt

Fra kr. 805.900 per person.

På kun 24 dage tager en fantastisk rejse dig med hele jordkloden rundt i et specialdesignet privatfly. Rejsefølget kommer med til berømte destinationer med essensen af ​​det allerbedste, verden har at byde på. Undervejs bor du på 5-stjernede resorts og spiser på restauranter med lidt ekstra.

Eksempel på noget af det, du kan opleve undervejs.

Det unikke koncept er inspireret af Jules Vernes klassiker Jorden rundt på 80 dage  – dog i en moderne udgave med komfort og luksus i alle aspekter. Der er sørget for alle detaljer, så du kan opleve så meget som muligt på kort tid. Du kan for eksempel se frem til at nyde din morgenkaffe med udsigt over Mexico City eller Andesbjergene, og tage en svømmetur på stranden på en stillehavsø samme aften.

Safrans du Monde - Air cruises by Private Jet
Bassengbaren på Wind Spirit.

Rejserute

København – New York – Cusco – Påskeøen – Tahiti – Sydney – Hanoi – Siem Reap – Jaipur/Agra – Cairo – Paris – New York – København

Safrans du Monde - Air cruises by Private Jet

Alle detaljer, dag-for-dag, er taget hånd om. I programmet herunder har vi listet nogle af højdepunkterne undervejs og angivet, hvilke hoteller du bor på med henholdsvis Club Safrans og Première Safrans. Sidstnævnte bor på flere hoteller undervejs på nogle af destinationerne.

Rejsen starter i New York. Sæt dig ned i det, der bliver dit faste sæde under hele rejsen, og se en film, mens du nyder måltiderne ombord. Når du vil tage en lur, kan sædet lægges ned til en to meter lang seng. Hvis du hellere vil socialisere, har flyet dets eget loungeområde, hvor du kan lære dine medpassagerer bedre at kende.

Første stop er Cusco, byen, der tjente som den kulturelle og religiøse hovedstad i Inkariget. Det er en farverig by med enestående og velbevaret arkitektur. Programmet omfatter også et besøg i Machu Picchu, den ikoniske inkaby, der klynger sig til en bjergtop i Andesbjergene, med Amazonas for sine fødder. Togrejsen fra Cusco byder på en spektakulær udsigt og er en oplevelse i sig selv.

Club Safrans:
– Hacienda Inkaterra Urubamba
– Aranwa Sacred Valley

Première Safrans:
– Tambo del Inka
– Sol y Luna Relais & Châteaux

Uden for Chile ligger Påskeøen med sine karakteristiske stenstatuer. Den lille ø er forbundet med en imponerende mængde af både myter og fakta, som har fascineret videnskabsmænd lige siden øen blev genopdaget i 1700-tallet og frem til i dag.

Club Safrans:
– Hare Uta/Hare Nua

Première Safrans:
– Nayara Hangaroa/Explore Rapa Nui

Efter to destinationer med historisk sus handler dagene på Tahiti om at leve i nuet, omgivet af blåt hav og den spændende polynesiske kultur. Rejsende med Club Safrans overnatter på Moorea, mens Première Safrans bliver på Bora Bora. Undervejs er der temaudflugter med både natur og kultur i fokus. Alternativt kan du gøre som de lokale på en fridag – tag dagen som den kommer og nyd livet fuldt ud.

Club Safrans:
– Sofitel Kia Ora Moorea
– Hilton Moorea

Première Safrans:
– Intercontinental Bora Bora Resort & Thalasso Spa
– Conrad Bora Bora

Intet besøg i Sydney er komplet uden at have en drink i behagelige omgivelser med udsigt over Operahuset og Harbour Bridge. Du vil også deltage i en lille byvandring og sightseeing til berømte steder, herunder Bondi Beach.

Club Safrans:
– Fullerton Hotel Sydney

Première Safrans:
– Four Seasons Sydney
– Shangri-La Sydney

Fra Sydney går det videre til en meget anderledes storby; Hanoi. På første dag tager rejsefølget til smukke Halong Bay for en dags krydstogt. Den naturskønne skærgård med kalkstensformationer er på UNESCOs verdensarvsliste. Efter en dag med hvilepuls og roligt tempo venter et energisk gadeliv i Hanoi. Der vil du deltage i en lille bysightseeing og besøge steder af historisk og kulturel betydning, inden eftermiddagen er til egen disposition.

Club Safrans:
– Hôtel de l’Opera
– Melia Hanoi

Première Safrans:
– Sofitel Legend Metropole Hanoï
– Luxury Junk on the Halong Bay

Flyet lander i Siem Reap midt på dagen efter en kort flyvetur mod vest. Dagen efter besøger du tempelbyen Angkor Wat. Indtil det 16. århundrede var byen et religiøst og kulturelt knudepunkt i århundreder. Siden da har junglen og regnskoven sat sit præg på byen, og kun gjort den endnu mere fascinerende. Den sidste dag i Cambodia er en hviledag for dem, der gerne vil trække vejret, alternativt er der en række udflugter med forskellige temaer, som du kan deltage i på egen hånd.

Club Safrans:
– Sofitel Siem Reap
– Park Hyatt Siem Reap

Première Safrans:
– Zannier Phum Baitang
– Raffles Grand Hotel d’Angkor

I Indien kommer du til at se den ikoniske Taj Mahal. Måske et af verdens mest fotograferede objekter, men som er så smukt og storslået, at intet billede yder virkeligheden retfærdighed. Om aftenen lokker det indiske køkken forførende med sine lækreste retter.

Club Safrans: Sawai Man Mahal
Première Safrans: Rambagh Palace

Mens den sidste istid knap havde sluppet det nordlige Europa, blomstrede de faraoniske civilisationer langs Nilen. Turgruppen besøger Sfinxen og nogle af de mest berømte pyramider dagen igennem og slutter af med en fælles gallamiddag i magiske omgivelser, når mørket falder på.

Club Safrans: Marriott Mena House Cairo
Première Safrans: Four Seasons Cairo

Paris har så meget at byde på, og her er derudover holdet fra Safrans du Monde på hjemmebane. Tanken er derfor at tilpasse dagen efter gæsternes ønsker. Kender du byen godt fra før, vil du være i gruppen, der besøger de skjulte perler, mens en anden gruppe tager til Eiffeltårnet og Champs-Élysées. Andre kan fokusere på forskellige temaer såsom kultur, arkitektur eller gastronomi.

Club Safrans: Hotel Scribe
Première Safrans: Palace Lutetia

På dag 24 er flyet tilbage i New York, og rejsen har nået sin afslutning, men minderne vil vare en livstid.

Billedgalleri


Air Cruise by Private Jet


Arrangør af rejsen er franske Safrans du Monde, som har 20 års erfaring med skræddersyede luksusrejser til en kundegruppe, der forventer det bedste af det bedste.

Destinationerne

Destinationerne og rejseplanerne er nøje gennemtænkt med det formål at besøge flere af verdens smukkeste og vigtigste steder. Erfarne rejseledere er med dig under hele turen og sørger for, at der bliver taget hånd om alle praktiske forhold både ombord på flyet og under opholdet på destinationerne.

Flyet

Selve flyet er en specialbygget Airbus A340. Kapaciteten er reduceret fra omkring 300 til kun 100 sæder, og flyet kan betegnes som et flyvende luksushotel. Alle sæder er i business og første klasse. Der er et separat loungeområde om bord, og hver deltager har sit eget dedikerede sæde fra start til slut. Om bord serveres der tre retter til frokost og middag med udgangspunkt i det franske køkken, signeret af mesterkokken Paul Caussé og hans team.

Indkvartering og gastronomi

Overnatning, mad og drikke undervejs er inkluderet. Du bor på luksusresorts og lodges udvalgt til at give et autentisk og mindeværdigt ophold unikt for hver enkelt destination. Det samme gælder de gastronomiske oplevelser, hvor man vil nyde lokal mad tilberedt på anerkendte restauranter.

Som deltager på turen kan du vælge mellem to prisniveauer, som begge indeholder alt lige fra mad, drikkevarer, overnatning og udflugter: Club Safrans og Première Safrans.

Med Club Safrans rejser du på business class. Hos Première Safrans rejser man på 1. klasse i flyet, og standarden på hotellerne er løftet endnu et hak op. Derudover inkluderer Première Safrans en række eksklusive helikopter- og udflugter i små fly undervejs.

Safrans du Monde - Air cruises by Private Jet
Flyet er en specialbygget Airbus A340.

Rejsefakta


Pris

Club Safrans:
Fra kr. 805.900 per person.

Première Safrans:
Fra kr. 1.127.000 per person.

Pris per person når to rejser sammen.

Datoer

5. – 30. oktober 2024 (jordomrejse 6. – 29. oktober)

Prisen inkluderer

  • Returflyvning København – New York med SAS på Business Class
  • Privat transfer til og fra lufthavnen og hotellet i New York
  • 2 nætter på The Plaza Hotel New York i New York før og efter jorden rundt-flyvningen
  • Privat flyvning rundt i verden starter/slutter i New York (24 dage)
  • Indkvartering som angivet i rejseplanen
  • Fuld forplejning under hele rejsen, inklusive vin og champagne
  • Alle udflugter og transfers til destinationerne

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter
  • Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
  • Aktiviteter ikke inkluderet
  • Drikkepenge til lokale guider og chauffører

Lad os skræddersy den perfekte rejse.

Udfyld skemaet nedenunder og få et uforpligtende tilbud.

Generell forespørsel - ny fra 19.06.23

Flere rejseforslag


Bali

Nyd livet på tropiske Bali

9 dage

Fra kr. 38.500

Australien, New Zealand

Rejser til Australien og New Zealand

5-100 dage

Fra kr. 16.000

.

Private Travel Lab er et brand under Australienrejser Aps, som er ansvarlig arrangør. Australienrejser er IATA-agent og medlem af Rejsegarantifonden.

rejsegarantifonden
IATA logo
Serandipians logo