Besøg også: Australienrejser · Fijirejser

Drømme cruiset Dreams of Tahiti

.

Hjem > Rejseforslag > Krydstogt > Drømme cruiset Dreams of Tahiti

Windstar Cruises

Drømme cruiset Dreams of Tahiti

Drømme cruiset Dreams of Tahiti

Klik på kortet for at forstørre.

Skib

Star Breeze

Afrejsested

Papeete

Ankomststed

Papeete

Antal dage

9 dage (kun krydstogt)

Datoer

Afrejse på udvalgte datoer hele året.

Pris

Fra kr. 57.500 per person hvis I er to, der rejser sammen

Her er krydstogtet, du kommer til at snakke om resten af ​​livet. Ombord på den elegante Star Breeze vil du hurtigt opdage, at dette er den perfekte måde at udforske Tahitis paradisøer på.

Efter afgang fra Papeete besøger du den ene legendariske ø efter den anden. Skibet ankrer natten over på de fleste af øerne, så du har god tid til at snorkle i de krystalklare laguner, udforske frodige regnskove og opleve den fascinerende polynesiske kultur.

Højdepunkter

  • Bora Bora
  • Moorea
  • Huahine
  • Raiatea
  • Tahaa

Sejlplan

Tahiti er hovedøen i Fransk Polynesien, og her finder man også hovedstaden Papeete. Byen er landets politiske og økonomiske centrum, og strækker sig langs hele den smukke havn og op mod bjergsiden mod nord og vest.

Papeete har et flot marked, hvor man kan handle frugt og grøntsager, samt andre varer som dansekostumer, vævede hatte, tasker og flotte halssmykker lavet af skaller. Tahiti er et eldorado for alle former for aktiviteter både til lands og til vands. Her kan I blandt andet få tiden til at gå med golf, tennis, dykning, snorkling, sportsfiskeri og bådture.

Vend tilbage til skibet inden middagen. Efter middagen sættes der sejl, og I sejler mod den første destination, Moorea.

I vågner op ved smukke Moorea, en magisk og irgrøn sydhavsø. Mange hævder at dette er det smukkeste sted på jorden. Moorea er i sandhed en virkelig fantastisk ø med høje bjerge, frodige ananas plantager, flotte strande og hyggelige små landsbyer.

Mulighederne er mange denne dag. Benyt lejligheden til at få pudset fotograferingskundskaberne af på en ørundtur med en professionel fotograf. Få strukket benene efter den lange flytur på en 6 kilometers gåtur langs ”Three Coconut Trail”, se delfiner i deres naturlige element, eller I kan svømme, snorkle eller ro i kajak fra Star Breeze som ligger forankret i det krystalklare vand.

Denne magiske ø kommer til at fortrylle jer, ligesom den har gjort med andre besøgende i over tusind år. Raiatea betyder på engelsk ”faraway heaven” og ”sky with soft light”, og hed oprindeligt Havai’i, opkaldt efter hjemlandet til de oprindelige polynesere. Dette er den helligste ø i det sydlige Stillehav.

Raiatea er den næststørste af øerne i Tahiti, og var for mere end 1000 år siden centrum for religion og kultur. De grønklædte bjerge inkluderer Mount Temehani, som er en slags polynesisk Olympen. På denne ø finder I en livsrytme uden lige andre steder i verden.

Snorkling på Raiatea er fantastisk og I har god tid til at udforske koralrevet, eller helt enkelt at slappe af på dækket og nyde solen og de fantastiske omgivelser herfra.

Star Breeze ankommer til Tahaa tidligt om morgenen. Luften har en rig duft af vanilje, og Tahaa kaldes ikke overraskende for vaniljeøen. Efter ankomsten stiller besætningen op til en BBQ frokost på stranden.

Her finder du er et mekka for snorkling og dykning. Et af højdepunkterne er snorkling langs de spektakulære koralformationer, hvor havstrømmene fører dig langs den lavvandede lagune. Området har et fantastisk udvalg af tropiske fisk og koraller. Få steder i Polynesien har så unikke koraller som lige her.

For mange er Bora Bora selve drømmen om et sydhavsparadis. Bora Bora tilhører øgruppen Selskabsøerne, og har en natur, som tager pusten fra jer. Det er ikke underligt at mange kalder øen for «polynesiens perle». Dette er Stillehavet præcist, som I har drømt at det skal være med grønne palmer, kridhvide strande og krystalklart, turkisfarvet vand i smukke laguner.

I løbet af dagene er her rig mulighed for at udforske øen med den turkisblå lagune. Tag med på en guidet ørundtur i en firhjulstrækker, eller deltag i aktiviteter såsom snorkling, dykning, se undervandslivet fra en glasbundsbåd eller nyd omgivelserne i fugleperspektiv fra en helikopter. Eller du kan ganske enkelt slappe af på de kridhvide strande.

Bora Bora er omgivet af en række små øer, som kaldes ”motu” – små, uberørte og bortgemte paradis med en afslappet atmosfære. I tilbringer én af aftenerne på en lille ø sammen med de andre gæster fra Star Breeze. Arrangementet kaldes Bora Bora Celebration Festival og er inkluderet i prisen. Her vil der blive serveret et festmåltid på stranden efterfulgt af et polynesisk ildshow efter at solen er gået ned.

Huahine har tilnavnet «Garden of Eden», og er en af Fransk Polynesiens bedst bevarede hemmeligheder. Her findes frodige skove, tropisk landskab og små landsbyer, som i ganske lille grad har ladet sig påvirke af den moderne verden. Huahine består af to øer, som er omgivet af en dyb krystalklar lagune med bortgemte bugter og kridhvide strande.

Af de valgfrie aktiviteter på Huahine kan vi nævne eventyrlige ture, der viser øens højdepunkter, kulturelle vandreture og guidede snorkelture. Efter en begivenhedsrig dag sætter Star Breeze kurs mod Papeete om eftermiddagen.

Star Breeze er tilbage i Papeete ca. klokken 9 næste morgen. Flyv hjem samme dag eller forlæng dit ophold med en ekstra uge på Bora Bora, Moorea eller en af ​​de andre øer. Kontakt os gerne for vejledning og gode rejseråd.

Synes du at 9 dage er for kort tid? Star Breeze har også et 11 dages cruise til Tahiti & Tuamotu Islands.

Billedgalleri


Skibet


Med sine seks dæk er Star Breeze stor nok til at tilbyde et bredt udvalg af restauranter, barer og underholdning, men også lille nok til at lægge til i mindre havne. Eller til at ankre op ved siden af ​​laguner og små, afsidesliggende øer, hvor almindelige krydstogtskibe ikke kan komme. På soldækket er der både pool og opvarmet jacuzzi.

Skibet har 135 suiter fordelt på syv kategorier. Alle er stilfuldt indrettede med et maritimt præg, sengetøj i egyptisk bomuld, fladskærm, morgenkåbe og andre detaljer, der tilsammen skaber en hjemlig luksusoplevelse.

Owner’s Suite midtskibs er på hele 76 kvadratmeter med stue, to soveværelser og en privat veranda. Stjernekategori-suiterne på 25 kvadratmeter er de mindste. I alt er der plads til op til 312 gæster, mens besætningen tæller godt 200.

Servicen ombord er i topklasse, med en besætning, der byder sig til og forstår at charmere gæsterne. Er du nysgerrig på, hvad der sker på “broen”, hvor skibet styres fra? Du er velkommen til en maritim snak med kaptajnen. Er du mere interesseret i, hvad der foregår i køkkenet, kan du tage med kokkene på shoppingtur til lokale markeder, når skibet ligger i havn. Professionelle musikere og kunstnere står som regel for underholdningen om aftenen. Manges favorit er dog, når besætningen – med alt lige fra rengøringsfolk og sømænd til styrmænd – overtager showet på scenen med sang, dans og originale talentkonkurrencer.

De fem restauranter ombord på Star Breeze byder på kulinariske fristelser med forskellige temaer. Alle måltider er inkluderet i prisen, så du behøver kun at tage stilling til, om det for eksempel er skaldyr, grillmad eller tapas, der frister mest. Restauranten Amphora har fokus på den lokale madkultur, hvor skibet sejler, og varierer menuen i takt med de besøgte destinationer.

Prisen på cruiset inkluderer

  • Alle måltider døgnet rundt, inklusiv 24 timers room-service
  • Alle alkoholfrie drikke
  • Et glas champagne ved indtjekning
  • Al underholdning om bord
  • Ubegrænset brug af træningscenter
  • Ubegrænset brug af vandsportsrelateret udstyr
  • Informative seminarer/lektioner om stederne som besøges undervejs
  • Bora Bora Celebration Festival – festmiddag på en uberørt ø
  • Friske blomster og frugt i kahytten
  • Yoga lektioner

Prisen på cruiset inkluderer ikke

  • Udflugter
  • WiFi
  • Drikkepenge
  • Alkoholiske drikkevarer
  • Spabehandlinger
  • Enkelte fitnessklasser

Rejsefakta


Pris

  • Fra kr. 57.500 per person hvis I er to, der rejser sammen

Sejldatoer

Kontakt os for information om sejldatoer.

Prisen inkluderer

  • Fly t/r Danmark-Tahiti på økonomiklasse
  • 8 dages Windstar Cruise
  • 2 nætter på Tahiti inkl. morgenmad
  • 3 nætter i Los Angeles inkl. morgenmad
  • Transport fra og til lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter
  • Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
  • Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører

Rejsen kan udvides og forlænges.

Vi tager forbehold for ændringer i sejlplanen.

Turkode 54020.

Lad os skræddersy den perfekte rejse.

Udfyld skemaet nedenunder og få et uforpligtende tilbud.

Generell forespørsel - ny fra 19.06.23

Flere krydstogter


Caribien

Lystsejlads i Caribien

10 dage

Fra kr. 38.900

Caribien, Sydamerika, Europa

Explora Journeys

7-18 dage

Fra kr. 65.500

.

Private Travel Lab er et brand under Australienrejser Aps, som er ansvarlig arrangør. Australienrejser er IATA-agent og medlem af Rejsegarantifonden.

rejsegarantifonden
IATA logo
Serandipians logo