Lystsejlads i Caribien
10 dage
Afrejse på udvalgte datoer hele året.
Afrejse/ankomst: Philipsburg, St. Maarten
Fra kr. 38.900 per person.
Smid fortøjningerne på denne rundtur i Caribien, og lad dig forføre af glitrende turkisblåt hav og håndplukkede øperler. Her får du smag for, hvordan det føles at sejle med egen yacht!
Lad os sejle dig til Caribiens skjulte bugter og havnebyerne uden for de store turistruter. Dette cruise kombinerer ølivets charme med vidunderlige dage til havs. Udforsk charmerende Soper’s Hole og de smukke strande i Jost Van Dyke. Du har god tid, for vi overnatter i den lille havn. På stranden ved Virgin Gorda vil du føle dig forsvindende lille ved siden af de enorme klipper, som på yacht-sprog kaldes “The Baths”. Nyd det glamourøse jetset-liv på St. Barts, og vend tilbage til Skibet Wind Surf til en uforglemmelig aften på dækket.
Højdepunkter
- Naturperlerne Jost Van Dyke og Virgin Gorda
- Shoppingmekkaet St. Maarten
- Billedskønne Soper’s Hole Wharf
- Glamorøse St.Barts
- Windstars signaturfest på stranden
- Vandsportsplatform

Sejlplan
Philipsburg er hovedstaden på St.Maarten, og ligger som en pastelfarvet sukkertop på den hollandske del af øen. Resten af øen er fransk. Du har måske allerede set billeder af den imponerende indflyvning til den internationale lufthavn Princess Juliana? Her flyver store passagerfly ind til landing over hovederne på dem der nyder strandlivet på Maho Beach. – En Seværdighed i sig selv! Indtjekningen på Wind Star begynder kl. 13, og derefter serveres frokosten. I kan bruge dagen på at finde jer til rette på skibet, eller tage en tur rundt i Philipsburg og få en smagsprøve på Front Street, hvor kreolske restauranter, guldsmede, boutiques og casinoer ligger side om side. Husk at vende tilbage til skibet i god tid før afgang kl 19.00.
Det siges at Antigua har 365 strande – en for alle årets dage. Vi har hele dagen til rådighed her, så hvorfor ikke tage direkte til en af øens smukkeste strande? Darkwood Beach ligger i Haf Hyde Bay, og her vil du hurtigt opdage hvorfor Antigua bliver kaldt en drømmeø. Susende palmer, hvidt sand og turkisblåt hav venter her.
Nyd roen sænke sig til lyden af bølgeskvulp og blafrende sejl.
Vi stopper i denne yderst charmerende lystbådehavn i Soper’s Hole – så snart du sætter din fod på Pusser’s Landing, føler du dig som en fuldblods yachtsman. Denne lille havn har en rig kulturarv, præget af romantik, pirater og eventyr. Når vi slipper fortøjningerne om aftenen, kan du se frem til en udsejling du sjældent glemmer, når solnedgangen farver himlen lakserød. Vi sejler gennem Sir Francis Drake Channel og fortsætter gennem “The Narrows”.
Denne ø er kun 13 kvadratkilometer stor, og alligevel fuld af muligheder. Vi overnatter her, så du har tid til at besøge nationalparken Diamond Cay, snorkle blandt dansende undervandssvampe og stimer af engle- og kejsefisk i Sandy Spit. – Eller hvad med at være kaptajn på din egen båd gennem Sir Francis Drake Waterway? Efter alt dette er du klar til en aftendrink på stranden, hvor du kan beundre Windstar-skibet, der glitrer i havnen.
Et smukt koralrev ligger lige under skibet når vi manøvrerer os forsigtigt ind i det eksklusive North Sound. Du kan forestille dig, hvordan de lokale på The Bitter End-yachtklubben reagerer, når skibet kommer om hjørnet for fulde sejl. På den anden side af øen ligger den fascinerende samling af sten så store som huse, der populært kaldes “The Baths”. De skaber enorme vandhuller og grotter, som du helt sikkert skal udforske og fotografere.
Vi bliver på denne fantastiske ø helt til klokken 17, hvor vi firer ankeret op og sætter kursen mod det fashionable St. Barts.
Caribiens mest elegante ø forkortes kærligt til St Barts. Forvent fransk finesse med Riviera-lignende strandliv og toldfri shopping. Husk de store solbriller, og hold øje med de mange kendisser, der har kastet deres kærlighed på øen. Tilbring dagen med designer-shopping blandt karamelfarvede facader. Og selvfølgelig skal du smage øens egen drik; ti’ punch, som er en blanding af limesaft, sukkerlage og rom.
Vi slutter hvor vi begyndte i det livlige Philipsburg. Vi lægger tidligt til kaj, ca. kl. 06.00, så det er en god anledning indhente det du ikke nåede på denne smukke ø før cruiset startede.
Skibet

Wind surf er Windstars flagskib, en 5-masters sejlyacht med plads til 310 gæster og et mandskab på 201. Med sine 6 dæk, 7 sejl og elegante planløsning, er skibet en grand lady, som folk vender sig efter.
Der findes tre typer kahytter ombord: Stateroom og suiter, samt to eksklusive luksussuiter lige bag cockpittet. Alle kahyttyper er af meget høj standard, med faciliteter som bl.a. Queen size dobbeltseng med ægyptisk bomuldssengetøj, fladskærm med dvd-afspiller, Bose SoundDock højttalere, fuldt udstyret minibar, L’Occitane badeværelsesprodukter, friske blomster, frisk frugt, badekåbe og tøfler. Suiterne har derudover en siddegruppe, to bade og et spisebord, mens Bridgesuiterne består af to rum, et whirlpool spabadekar og massagebruser på badeværelset.
Wind Surf blev renoveret i november 2016, og fremstår derfor med det sidste nye teknologi indenfor cruise. Faciliteter ombord inkluderer bl.a.; lounge, svømmebassin og boblebad, soldæk, spa, casino og restauranter. Herudover har skibet en vandsportsplatform, hvor man kan boltre sig med gratis udlån af svømmefødder, kajakker, surfbræt, vandski og windsurf.
Cruiset har et bredt udvalg af udflugter på hvert sted der lægges til (mod tillæg). Kontakt os for at få et program.
- Alle måltider døgnet rundt, inklusiv 24 timers room-service
- Alle alkoholfrie drikke
- Velkomst cocktail
- Al underholdning om bord
- Ubegrænset brug af træningscenter
- Ubegrænset brug af vandsportsrelateret udstyr
- Informative seminarer/lektioner om stederne som besøges undervejs
- Friske blomster og frugt i kahytten
- Udflugter
- WiFi
- Drikkepenge
- Alkoholiske drikkevarer
- Spabehandlinger
- Enkelte fitnessklasser
Rejsefakta
Pris
- Fra kr. 38.900 per person hvis I er to, der rejser sammen
Sejldatoer
Kontakt os for information om sejldatoer.
Prisen inkluderer
- Fly t/r København – St Marteen på økonomiklasse
- 7 dages Windstar Cruise
- 2 nætter på Orient Beach Hotel, inkl. morgenmad
- Transport fra og til lufthavn
Prisen inkluderer ikke
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Personlige udgifter
- Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
- Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører
Rejsen kan udvides og forlænges.
Vi tager forbehold for ændringer i sejlplanen.
Turkode 59474.
Foranstaltninger til infektionskontrol
Lad os skræddersy den perfekte rejse.
Udfyld skemaet nedenunder og få et uforpligtende tilbud.