
Krydstogt til Antarktis
Seværdigheder i Antarktis med HX Hurtigruten Expeditions
Buenos Aires – Ushuaia – Antarktis – Ushuaia – Buenos AIres
Tag med Hurtigruten Expeditions på et unikt ekspeditionscruise til Antarktis.

Information om krydstogtet
Højdepunkter
- Oplev et koncentreret ekspeditionskrydstogt, der kun handler om det frosne kontinent
- Oplev Antarktis’ dyreliv, når vi får øje på sæler, pingvinkolonier og hvaler mod en baggrund af svimlende smuk natur
- Tag med ekspeditionsteamet til foredrag og på landgange, hvor de deler deres viden om glaciologi, dyreliv, klimaændringer og polarforskning
Skib
MS Roald Amundsen, MS Fridtjof Nansen
Krydstogtsdatoer
Kontakt os for sejlingsdatoer.
Pris
Kontakt os for pris.
Krydstogtet inkluderer
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
- Vin, øl og spiritus er tilgængeligt til måltider og døgnet rundt, i det omfang det er tilladt ifølge lokal lovgivning og ekskl. premium-drikkevarer
- Kaffe, te og sodavand hele dagen
- Måltider og takeaway er tilgængeligt hele dagen i Restaurant Fredheims åbningstid
- Gourmetmåltider i Restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
- En drikkeflaske er inkluderet til at genopfylde ombord og tage med hjem
- En polarekspeditionsjakke, en rygsæk eller et andet stykke HX-udstyr
- Professionelle billeder fra turen taget af vores fotograf ombord
- Internetadgang er inkluderet. Bemærk, at der ikke er mulighed for at streame
- Brug af sauna, boblebade, pool, fitnesscenter, lounges og meget mere
- Drikkepenge er inkluderet. Fantastisk service er standard hos HX – men hvis du vil anerkende det med lidt ekstra, vil vi selvfølgelig altid blive glade for det.
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Sejlkort

Oplevelsen
Tag med Hurtigruten Expeditions på et unikt ekspeditionscruise til Antarktis.
Betagende islandskaber
Se meget store isbræer og isbjerge på et fantastisk ekspeditionskrydstogt til Antarktis. Oplev den majestætiske natur, når vi navigerer i de evigt skiftende islandskaber på vores hybriddrevne skib. Ekspeditionsteamet tager os med tæt på imponerende natur på iskrydstogter og aktiviteter på land.
Antarktis’ vilde dyr
Det er en travl tid for Antarktis’ dyreliv mellem november og marts. I oktober og november parrer pingvinerne sig og bygger rede, og ungernes udklækkes i december og januar. Februar og marts er højtiden for hvalsafari.
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld adgang til skibets videnskabscenter
- Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Guidede landgange med små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Sejlprogram
Dag 1 – Buenos Aires’ rytme
En overnatning i Buenos Aires er den ideelle måde at begynde en eventyrlig rejse til Antarktis på.
Byen, der er hjemsted for et stolt og forskelligartet samfund af porteños, eller “havnens folk”, er en sanselig fusion af falmet europæisk storhed og latinamerikansk pragt.
Der er utallige steder at udforske, herunder mange parrillas, der serverer autentiske argentinske bøffer. Eller man kan øve dansetrin i tangoens berømte hjemby.
Kom eventuelt et par dage tidligere for at se alt, hvad den pulserende by indeholder, på vores tilkøbsprogram inden sejladsen.
Dag 2 – Tidlig start i Ushuaia
Vores eventyrlige oplevelse begynder med en tidlig morgenflyvning fra lufthavnen til Ushuaia, hvor det hybriddrevne ekspeditionsskib venter. Det er specielt designet til bæredygtige rejser i polarhavene.
Den travle havn er hovedstaden i Argentinas Tierra del Fuego-provins. Ushuaia, hvis baggrund er den storslåede isbræ Martial, kæmper om titlen som verdens sydligste by.
Efter en briefing fra ekspeditionsteamet er der tid til at komme på plads i kahytten og udforske skibets bekvemmeligheder og faciliteter.
Dag 3-4 – Klar til Antarktis
På den to-dages sejlads gennem Drake-passagen udstyrer ekspeditionsteamet os med alt, hvad vi har brug for for at få mest muligt ud af polarekspeditionen.
Besøg skibets videnskabscenter og find ud af, hvad der venter forude. Lyt til eksperterne, der lidenskabeligt fortæller om Antarktis’ historie, videnskaben under isen og påvirkningen af klimaændringer og plastikforurening. Man lærer, hvordan man så sikkert som muligt og bæredygtigt besøger Antarktis, og om de borgervidenskabsprogrammer, man kan deltage i.
Der er masser af tid til at slappe af, så slap af i spa- og wellnessområdet, nyd noget lækkert mad, og mød andre rejsende i Explorer Lounge & Bar.
Dag 5-9 – Antarktis – en anden verden
Man kan ikke forberede sig på det første indtryk af Antarktis’ overvældende, frosne skønhed. Antarktis, der er omgivet af høje isbræer og isbjerge på størrelse med katedraler, fylder os med forundring. Den mest overraskende ved Antarktis er måske stilheden. Stilheden afbrydes nu og da af de lokale – dyrene.
Flere hvaler begynder at komme i december og januar. Det er også tidsrummert, da de første pingvinunger udklækkes, og det er altid et charmerende syn at se de klodsede fjerklumper vralte rundt. Februar og marts er højtid for hvalsafari, når de store mængder krill lokker hvaler til området.
Her er naturen herskeren, og vi andre tilskuere. Skibets erfarne kaptajn overvåger løbende forholdene for at lave den bedst muligt rejseplan til vores eventyrlige rejse. Hver dag oplever vi noget anderledes og spændende.
Vi tager med ekspeditionsteamet på landgange og iskrydstogter og får måske endda mulighed for at tage på kajaktur blandt isbjergene.
Tilbage på skibet fortsætter ekspeditionsteamets foredrag, så vi får voksende indsigt i det frosne kontinent. I løbet af fem magiske dage oplever vi den fantastiske verden på en måde, vi kan huske for evigt.
Dag 10-11 – Vi vender tilbage til varmere have
Efter fem utrolige dage har vi oplevet meget i Antarktis. Hovedet er sandsynligvis et svirrende kalejdoskop af særlige minder og indtryk. De næste par dage kan man reflektere over oplevelserne på det syvende kontinent.
Mens vi forsøger at fremtrylle det magiske antarktiske landskab, kan det være godt at gennemgå billeder og videoer for at genskabe en fornemmelse for dets størrelse. Benyt muligheden for at slappe af i saunaen eller nyd et par afslappende behandlinger i wellnessområdet.
Dag 12 – Ushuaia og Buenos Aires
Ekspeditionskrydstogtet slutter i Ushuaia, der er hovedbyen i Argentinas sydligste provins, Tierra del Fuego. Herfra flyver vi tilbage til Buenos Aires, men den eventyrlige oplevelse behøver ikke at slutte her.
Deltag i vores tilkøbsprogram efter sejladsen inden hjemrejsen.

HX Hurtigruten Expeditions
I de sidste 20 år er Hurtigruten blevet verdensledende inden for ekspeditionsrejser til nogle af de mest fjerntliggende steder i verden. Fra Arktis i nord til Antarktis i syd besøger ekspeditionsskibene nu over 200 destinationer i 30 forskellige lande.
Vil du vide mere om denne rejse?
Fortæl os, hvad du ønsker, så vi kan komme med et rejsetilbud, der passer til netop dig.

Flere krydstogter

Quark Expeditions: Antarctic Explorer
Antarktis
Hvis dette er dit første besøg, giver Quarks klassiske Antarctic Explorer-rejse dig det bedste af den storslåede Antarktiske Halvø på 11 dage.
11 dage
Kontakt os for pris.

Ekspeditionskrydstogt til Galápagosøerne med HX Hurtigruten Expeditions
Ecuador, Galapagos
Se Galápagosøernes unikke dyr – fra kæmpeskildpadder til havleguaner. Besøg ni af de mest fortryllende Galápagosøer.
11 dage
Kontakt os for pris.




