Tahiti & Tuamotu Islands Cruise med Windstar Cruises

Hjem > Rejseforslag > Krydstogt > Tahiti & Tuamotu Islands Cruise med Windstar Cruises
Small ships Big adventures by Private Travel Lab

Krydstogt i Stillehavet

Tahiti & Tuamotu Islands Cruise med Windstar Cruises

Papeete – Fakarava – Rangiroa – Tahaa – Raiatea – Bora bora – Huahine – Moorea – Papeete

Tag med den luksuriøse Star Breeze på et fantastisk krydstogt i Fransk Polynesien. Undervejs lærer du nogle af Stillehavets smukkeste øer at kende, der gennem historien har tiltrukket sejlere fra nær og fjern.

Information om krydstogtet

Højdepunkter

  • Cruise med Star Breeze: En intim og luksuriøs cruiseoplevelse med høj komfort og personlig service gennem hele rejsen.
  • Tuamotuøerne: Oplev afsidesliggende paradis med krystalklart vand, koralrev og enestående snorkel- og dykkeroplevelser.
  • Fakarava: Udforsk et af verdens mest unikke økosystemer med rigt marint liv og spektakulære koralformationer.
  • Selskabsøerne: Besøg perler som Bora Bora, Moorea og Huahine med turkise laguner, grønne bjerge og kridhvide strande.
  • Varieret program: Nyd aktiviteter som snorkling, dykning, bådture og lokale udflugter i nogle af verdens smukkeste omgivelser.
  • Et cruise i hjertet af Stillehavet: En indholdsrig rundrejse, der kombinerer ikoniske øer og skjulte perler i ægte sydhavsstemning.

Sejlkort

Tahiti & Tuamotu Islands Cruise

Vi tager forbehold for ændringer i sejlplanen.

Skib

Star Breeze

Krydstogtsdatoer

Kontakt os for sejlingsdatoer.

Pris

Kontakt os for pris.

Turkode

54020/88659

Oplevelsen

Tag med den luksuriøse Star Breeze på et fantastisk krydstogt i Fransk Polynesien. Undervejs lærer du nogle af Stillehavets smukkeste øer at kende, der gennem historien har tiltrukket sejlere fra nær og fjern.

Sejlplanen kombinerer Tahiti med Tuamotu-øerne. Uberørte atoller og krystalklare laguner venter i afsondrede paradiser. Dette er krydstogtet for dem, der ønsker eksklusive rejseoplevelser, personlig service og komfort i topklasse.

Sejlplan

Dag 1 – Papeete

Tahiti er hovedøen i Fransk Polynesien og her ligger også hovedstaden Papeete. Dette er landets politiske og økonomiske centrum, og byen strækker sig langs hele den smukke havn og op i bjergene både nord og vestover.

Papeete har et flot marked hvor I kan handle frugt og grøntsager, samt andre varer som dansekostumer, vævede hatte, tasker og flotte halssmykker af skaller. Tahiti er et eldorado for alle former for aktiviteter til lands og til vands. Både golf, tennis, dykning, snorkling, sportsfiskeri og bådture er blandt de mange aktiviteter I kan deltage i.

Star Breeze starter og sætter kursen mod Fakarava kl. 18.

Dag 2 – Til søs

Nyd den flotte sejlads mellem Papeete og Fakarava.

Dag 3 – Fakarava

I dag får I en unik mulighed for at opleve et af verdens smukkeste og mest sjældne steder. Fakarava er et fantastisk sted med et økosystem som er så mangfoldig at det er havnet på UNESCO’s liste over biosfærereservater.

Dette er et dykkerparadis med en hel verden af imponerende koraller, elegante gråhajer og neon-farvede stimer af tropiske fiskearter. ”Islands of Dreams” er et passende navn til øen, som er hjem til sjældne arter af rugende fugle og et utrolig marineliv som lever sammen i fredelig harmoni.

Dag 4 – Rangiroa

Nogen mener at dette er himlen. Den store lagune er omringet af smukke koraller fyldt med farverige fisk, rokker og delfiner. For dykkere er dette et drømmested, og det er også et fantastisk sted at snorkle for dem som ikke dykker. Er du ikke komfortabel i vandet kan du se livet under vand i en glasbundbåd. Du finder ikke mange steder i verden som dette!

Dag 5 – Til søs

Nyd sejladsen mellem Rangiroa og Tahaa.

Dag 6 – Tahaa og Raiatea

Luften ved Tahaa har en rig duft af vanilje, og kaldes ikke overraskende for vaniljeøen. Dette er et mekka for snorkling og dykning.

Et af højdepunkterne er snorkling langs de spektakulære koralformationer, hvor havstrømmene fører dig langs den lavvandede lagune. Området har et fantastisk udvalg af tropiske fisk og koraller. Få steder i Polynesien har så unikke koraller som lige her. Dagens frokost er et lækkert grillmåltid, der tilberedes og serveres på stranden.

Efter en dag ved Tahaa sejler Star Breeze videre klokken 17 og ankommer til Raiatea halvanden time senere.

Dag 7 – Raiatea

Denne magiske ø kommer til at fortrylle jer, ligesom den har gjort med andre besøgende i over tusind år. Raiatea betyder på engelsk ”faraway heaven” og ”sky with soft light”, og hed oprindeligt Havai’i, opkaldt efter hjemlandet til de oprindelige polynesere. Dette er den helligste ø i det sydlige Stillehav.

Raiatea er den næststørste af øerne i Tahiti, og var for mere end 1000 år siden centrum for religion og kultur. De grønklædte bjerge inkluderer Mount Temehani, som er en slags polynesisk Olympen. På denne ø finder I en livsrytme uden lige andre steder i verden.

Snorkling på Raiatea er fantastisk og I har god tid til at udforske koralrevet, eller helt enkelt at slappe af på dækket og nyde solen og de fantastiske omgivelser herfra.

Dag 8 og 9 – Bora Bora

For mange er Bora Bora selve drømmen om sydhavsparadiset. Bora Bora tilhører øgruppen Selskabsøerne, og har en natur som tager pusten fra de fleste. Ikke mærkeligt at mange kalder øen “Polynesiens perle”. Dette er Stillehavet som du har drømt om at det skal være, med grønne palmer, kridhvide strande og krystalklart turkis vand i smukke laguner. Gør fotoapparatet klar – du kommer til at tage mange billeder!

I løbet af tiden her er der mange muligheder for at udforske øen og den turkisblå lagune. Tag med på en guidet rundtur på øen i en firhjulstrækker, eller tag del i aktiviteter som snorkling, dykning, se livet under vandet fra en båd med glasbund eller se omgivelserne i fugleperspektiv fra en helikopter. Eller du kan ganske enkelt slappe af på de kridhvide strande.

Bora Bora er omgivet af en række små øer som kaldes ”motu” – små, uberørte og afsides paradisøer med en afslappet atmosfære. I tilbringer aftenen på dag 8 på en sådan en ø sammen med de andre gæster på Star Breeze. Arrangementet kaldes Bora Bora Celebration Festival og er inkluderet i prisen. I får serveret et festmåltid på stranden efterfulgt af et polynesisk ildshow efter at solen er gået ned.

Du sejler videre fra Bora Bora om aftenen og ankommer til Huahine tidligt næste morgen.

Dag 10 – Huahine

Huahine har tilnavnet ”Garden of Eden”, og er en af Fransk Polynesien bedst bevarede hemmeligheder. Her findes frodig skov, tropisk landskab og små landsbyer som i en lille grad har ladet sig påvirke af den moderne verden. Huahine består af to øer som er omgivet af en dyb krystalklar lagune, med afsides bugter og kridhvide sandstrande.

Af valgfrie aktiviteter på Huahine kan vi nævne eventyrlige rundture som viser øens højdepunkter, kulturelle spadsereture og guidede snorkelturer.

Dag 11 – Moorea

Om morgenen ankommer du til smukke Moorea, en magisk og grøn sydhavsø. Mange hævder, at dette er det smukkeste sted på jorden. Moorea er virkelig en fantastisk ø, med høje bjerge, frodige ananasmarker, smukke strande og små landsbyer.

Mulighederne er mange denne dag. Benyt anledningen til at pudse fotokundskaberne ved at tage med på en ø-rundtur med en professionel fotograf. Få pulsen lidt op på den 6 kilometers lange gårut ”Three Coconut Trail”. Se delfiner i deres naturlige miljø, samt muligheden for at svømme, snorkle, eller padle i kajak direkte fra Wind Spirit, som er ankret op i det krystalklare vand.

Skibet sejler klokken 18 og er tilbage i Papeete klokken 21 samme aften, men du har suiten til disposition indtil næste morgen og behøver dermed ikke tjekke ind på et hotel efter ankomsten til Papeete.

Synes du 11 dage er for meget kan du vælge 9 dages cruiset med Star Breeze med fokus på Selskabsøerne.

Skibet

Med sine seks dæk er Star Breeze stor nok til at tilbyde et bredt udvalg af restauranter, barer og underholdning, men også lille nok til at lægge til i mindre havne. Eller til at ankre op ved siden af ​​laguner og små, afsidesliggende øer, hvor almindelige krydstogtskibe ikke kan komme. På soldækket er der både pool og opvarmet jacuzzi.

Lær Star Breeze bedre at kende.

Skibet har 135 suiter fordelt på syv kategorier. Alle er stilfuldt indrettede med et maritimt præg, sengetøj i egyptisk bomuld, fladskærm, morgenkåbe og andre detaljer, der tilsammen skaber en hjemlig luksusoplevelse.

Owner’s Suite midtskibs er på hele 76 kvadratmeter med stue, to soveværelser og en privat veranda. Stjernekategori-suiterne på 25 kvadratmeter er de mindste. I alt er der plads til op til 312 gæster, mens besætningen tæller godt 200.

Servicen ombord er i topklasse, med en besætning, der byder sig til og forstår at charmere gæsterne. Er du nysgerrig på, hvad der sker på “broen”, hvor skibet styres fra? Du er velkommen til en maritim snak med kaptajnen. Er du mere interesseret i, hvad der foregår i køkkenet, kan du tage med kokkene på shoppingtur til lokale markeder, når skibet ligger i havn.

Professionelle musikere og kunstnere står som regel for underholdningen om aftenen. Manges favorit er dog, når besætningen – med alt lige fra rengøringsfolk og sømænd til styrmænd – overtager showet på scenen med sang, dans og originale talentkonkurrencer.

De fem restauranter ombord på Star Breeze byder på kulinariske fristelser med forskellige temaer. Alle måltider er inkluderet i prisen, så du behøver kun at tage stilling til, om det for eksempel er skaldyr, grillmad eller tapas, der frister mest. Restauranten Amphora har fokus på den lokale madkultur, hvor skibet sejler, og varierer menuen i takt med de besøgte destinationer.

Prisen på cruiset inkluderer

  • Alle måltider døgnet rundt, inklusiv 24 timers room-service
  • Alle alkoholfrie drikke
  • Et glas champagne ved indtjekning
  • Al underholdning om bord
  • Ubegrænset brug af træningscenter
  • Ubegrænset brug af vandsportsrelateret udstyr
  • Informative seminarer/lektioner om stederne som besøges undervejs
  • Bora Bora Celebration Festival – festmiddag på en uberørt ø
  • Friske blomster og frugt i kahytten
  • Yoga lektioner

Prisen på cruiset inkluderer ikke

  • Udflugter
  • WiFi
  • Drikkepenge
  • Alkoholiske drikkevarer
  • Spabehandlinger
  • Enkelte fitnessklasser

Vil du vide mere om denne rejse?

Fortæl os, hvad du ønsker, så vi kan komme med et rejsetilbud, der passer til netop dig.

Line Cecilie Dorte

Flere krydstogter

Cruise til Tahiti og Selskabsøerne

Cruise til Tahiti og Selskabsøerne

Fransk Polynesien (Tahiti)

På en skøn uge får du det bedste af Stillehavet med stop på frodige Huahine, lækre Bora Bora og postkortperfekte Moorea.

8 dage

Kontakt os for pris.

Marquesaøerne med cruise- og fragtskibet Aranui

Marquesaøerne med cruise- og fragtskibet Aranui

Tahiti

Tag med på et sandt eventyr i Fransk Polynesien blandt Tahiti og Marquesas-øerne ombord på fragt- og krydstogtskibet Aranui 5.

16 dage

Fra kr. 62.000

Kontakt os

Man-fre 09.00 - 16.00

Rejser

Destinationer

Besøg også

Private Travel Lab er et brand under Australienrejser Aps, som er ansvarlig arrangør. Australienrejser er IATA-agent og medlem af Rejsegarantifonden.

rejsegarantifonden IATA logo 3rd Grand Serandipians Designer, 2025
Serandipians logo
Private Travel Lab logo
Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-informationen gemmes i din browser og har funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.