Nobu Los Cabos
8 dage
Afrejse hele året
Los Cabos, Mexico
Fra kr. 31.900 per person.
Længst mod syd på Baja-halvøen ud for Mexicos vestkyst finder vi Nobu Los Cabos. Omgivet af Stillehavet på den ene side og ørkenlignende bjerglandskab på den anden, er resortet en oase af luksus, smagfuld arkitektur og velrenommerede restauranter.
Mellem hotel bygningerne er der indbydende pools og fællesarealer med barer og restauranter. Atmosfæren er afslappende og betjeningen fremragende. Værelserne er generøse i størrelse og har egen terrasse. Og selvfølgelig tilbydes alt, hvad du kan drømme om i spa og wellness.
Under et ophold på Nobu Los Cabos venter kulinariske højdepunkter for alle måltider, da innovative mesterkokke varierer menuen efter sæson og råvareudbud. Flagskibet for resortets fire restauranter byder på japansk køkken, som kombinerer orientalsk køkken med mexicanske ingredienser. Malibu Farm fokuserer på økologisk dyrkede frugter og grøntsager, der har den kortest mulige vej fra jord til bord. Pacific Restaurant har specialiseret sig i frisk fisk og skaldyr, og Ardea Steakhouse tager grillet mad til nye højder.
En populær aktivitet blandt besøgende er sejlture i lokalområdet med en katamaran. Hotellets personale skræddersyer disse dagsture til gæsternes præferencer. Temaer kan fx være ø-hop med svømning og snorkling, hvor der serveres en bedre frokost undervejs. Eller et romantisk mini krydstogt for to, hvor middagen serveres om bord under en glødende solnedgang. I sæsonen er der også mulighed for en hvalsafari undervejs.
Der er en fantastisk golfbane i tilknytning til resortet, og frister det med noget mere adrenalinfyldt, er der gode forhold for klatring, ziplining og terrænture med ATV.
August og september er både de varmeste og vådeste måneder, uden at det betyder mere end 7-8 regnfulde dage i hver af månederne.
Rejsefakta
Kort
Pris
- Fra kr. 31.900 per person når to rejser sammen, Economy Class
- Fra kr. 50.900 per person når to rejser sammen, Business Class
Prisen inkluderer
- Flyrejse t/r København/Billund/Aalborg– Los Cabos med KLM i ønsket kabineklasse.
- Private transfer lufthavn – hotel t/r
- 7 nætter i Deluxe King room på Nobu Hotel Los Cabos
Prisen inkluderer ikke
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Personlige udgifter
- Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen
- Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører
Rejsen kan forlænges og udvides.
NB! Rejseforslaget kan justeres
Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.
Lad os skræddersy den perfekte rejse.
Udfyld skemaet nedenunder og få et uforpligtende tilbud.